LÆSØ RUNDT – Løb Læsø rundt med løbeguider 4-6. juni 2021

Læsø Rundt arrangeres i samarbejde med Lones Naturløb & Annas Højskole

 

Det eneste du skal er at sætte det ene ben foran det andet og nyde roen, udsigten og samværet med ligesindede.

 

Alt det gode på turen

Oplev en unik mulighed for at se Læsøs fantastiske natur og seværdigheder i selskab med lokalkendte erfarne løbeguider, få smagt Læsøs specialiteter, få gode ømme ben, en fornemmelse af at have udfordret dig selv fysisk, med kulinarisk forkælelse som afslutning på dagen i smukke omgivelser på Østergård Kultur B&B.

 

De små kvalifikationer 

For at deltage, skal du skal være i fysisk god form og du skal kunne løbe, eller gå, 25 km om dagen. Det primære er dog ikke, hvor hurtigt du kan løbe, men oplevelsen af at bevæge dig rundt i en god gruppe af løbere og Power Walkere, der holder af at bevæge sig sammen med andre, og samtidig blive stimuleret kulturelt, sansemæssigt og udholdenhedsmæssigt på en af Danmarks smukke øer.

 

2950,- pr.person

Tilmeld dig via facebook og betal 2950,- til  Annas Højskole på konto nr. 6895826276 + Reg. 2476.  Tilmelding skal ske senest d.1 april.

Du er først sikret en plads, når du har betalt. Der er plads til 32 personer

 

Arrangør Lones Naturløb & Annas Højskole

 


PROGRAM

Dag 1. – ca.20 km

 

Afgang fra Frederikshavn med Læsø færgen kl. 16.50.

Overfarten tager 90 minutter.

Når færgen er i havn, parkeres bilerne på Vesterø Havn, guiderne tager imod jer, og der gøres klar til løb og PW.

Etape 1 af Læsø Rundt begynder. Grupperne er opdelt på forhånd. Ruten er lagt omkring klitplantagen, og videre langs stranden til bl.a. Holtemmen og Storedal. Der er mulighed for at få en dukkert inden solnedgang på ruten.

 

Kl. ca. 21 er vi fremme på Østergård Kultur B&B til dejlig middag og gode senge at sove i.

 

Dag 2 – ca. 30 km

 Efter en dejlig morgenmad i Østergårds orangeri, vil vi løbe og PW gennem smukke naturområder, samt besøge en række tanggårde. Der vil være korte stop med fortællinger og mulighed for fordybelse, og en længere frokostpause på Østerby Havn, hvor der kan købes frokost mv.

 

Der er mulighed for en bonustur til Bløden Hale, hvis du vil løbe længere.

 

Ruten går videre fra Østerby Havn langs stranden, forbi Læsøs flotte golfbane. På vejen er der flere muligheder for at tage en dukkert – det er faktisk svært at lade være

 

Ved hjemkomst til Østergård serveres igen dejlig middag med lokale råvarer.

Dag 3 – max. 25 km

 På etape 3 bevæger vi os ud på Rønnerne, hvor vi kommer omkring Saltsyderiet. I Saltsyderiet kan der købes Læsø-salt. Eventuelle køb af salt kan samles op af bagagevognen og køres til færgen for jer.

Næste stop er Storhaven, som er kendt for fritgående dyr og hjemmelavet solbær softice. Endelig løber og PW vi tilbage til færgen over Rønnerne, hvor vi bl.a. tager med en lille trækfærge og løber langs stranden til Vesterø Havn.

Her er der mulighed for at tage en farvel-dukkert i Vesterø Havn fra badebroen eller fra den skønne hvide sandstrand, samt at få en sen frokost inden afgang til Frederikshavn kl. 15:00

Herfra en dejlig hvilepause i bilen hjem! Forhåbentlig med appetit på mere Læsø.


Med i prisen 2950,- medfølger:

 

  • Middag på Østergaard dag 1 og 2 (drikkevarer for egen regning)
  • Overnatning i 2 personers værelse i fantastiske omgivelser, morgenmadsbuffet på dag 2 og 3
  • (tillæg på 1000,- for eneværelse) 
  • Anvendelse af lokaler og området omkring Østergaard 
  • Guides og fortællinger undervejs på ruterne (guides deltager på alle dagene) 
  • Transport af bagage og evt. indkøb i Saltsyderiet til og fra færgen. 
  • Træningsvejledning i tiden op til turen

 


 Praktiske informationer:

 Deltagerne sørger selv for transporten til Læsø.

 

Mulighed for vejledning i forhold til valg af den gruppe, som du vil løbe eller PW med.

(Kontakt Lone for at høre nærmere Tlf: 22473217 – Mail: loneaagaard3@gmail.com )

 

Telefon nr. til bookning af læsøfærgen er: 98499022

Hjemmeside: laesoe-line.dk

 

Fuld returret hvis turen aflyses pga. corona

 

Andre Løberejser i Danmark