Mandø Natur i verdensklasse – oplevelser i særklasse

Mandø Natur i verdensklasse – oplevelser i særklasse
Mandø - Løb på havets bund. Natur i verdensklasse oplevelser i særklasse.

Natur i verdensklasse oplevelser i særklasse

Løberejser har netop haft et hold på Mandø – Løb på havets bund. Det var den første tur efter Corona nedlukningen.

 

Mandø er kun en lille ø, Mandø er bare 10 km i omkreds, men den lille ø til trods, så rummer den store oplevelser i storslået natur.

Naturpark Vadehavet.

Mandø – langt ude i havet. Det tager en times tid at løbe dertil, når du kan

Mandø ligger 9 km ude i havet delvist omsluttet af vand afhængig af tidevandet. Når vi løber fra fastlandet ud til Mandø får du netop en fornemmelse for, hvor langt ude i havet, at denne ø ligger. Det aftvinger en vis respekt, når du ved, at et par timer senere, så tager havet over, og der hvor du netop har løbet, der er der nu hav. Der er langt fra fastlandet til Mandø og omvendt, og det er med en smule lettelse, når du løber op på diget – man kunne jo aldrig vide osv.

Mandø – lille i størrelse stor på oplevelser

Mandø er med sine 7,63 kvadrat kilometer ikke stor, men den rummer et par store sandbanker ”Højsandet”, som kommer frem, når det er ebbe, og helt eller delvist forsvinder når det er flod. Når du løber over dette højsand for at komme ud til vandet, så lægger du mellem 3-5 km mellem dig selv og havet, og du befinder dig på havbunden, men kun på lånt tid.

Det er meget grænseoverskridende, at befinde sig så langt væk fra kysten. Når du kigger på din Garmin efter løbeturen, viser den, at du har løbet i havet.

Mandø er en stor oplevelse – en flok løbere fik syn for sagen denne weekend. Næste hold tager afsted fredag den 12. juni.  

Mandø – Løb på havets bund

tour udvikler og operatør. Løb er sjovere sammen med andre.