Tag på trailløbe week-end i Silkeborg med den løbende filosof

(17-18. april eller 5-6. juni )

Du kender måske allerede Kaare Meldgaard. Kaare er skribent og udgiver på en række online løbeportaler og magasiner. Kaare har en indgående indsigt i trailløb, hiking og udendørsaktiviteter. Kaare er den type der kunne overnatte 100 dage i naturen. Det fornægter sig ikke at Kaare har indgående kendskab til, hvordan du bevæger dig rundt i naturen, uanset vejr, uanset årstid og uanset terræn – Du er med Kaare i sikre hænder.

Det er herude, hvor der er højt til loftet, at tankerne får “fri leg”, hvor der er plads til at filosofere, hvor der tænkes over mere eksistentielle ting – på denne tur er der mulighed for både tanker og dialog med den løbende filosof.

Den løbende filosof

Kaare Meldgaard også kendt som den løbende filosof er guide på denne tur, hvor du kyndigt bliver ledt igennem det smukke landskab som betager såvel en tidlig morgen som en sen aften

Silkeborg det bedste trailterræn

Silkeborg er noget af det smukkeste og mest udfordrende løbeterræn du kan finde i Danmark. Det er det bedste trailområde vil mange mene – stort nok til at kunne fare både vild og blive træt, hvis ikke man har den rette guide med.

I samarbejde med Kaare Meldgaard fra Outsiders og Outdoor 365 inviteres du til trailløbe week-end i Silkeborg.

Du vil på denne tur blive indviet i naturen og landskabets tilblivelse i terrænet, om de mennesker der har skabt og formet egnen, om Sindbjerg, Stoubjerg, Hjejlen, Himmelbjerget, pramdragerne, istiden og meget mere. Historier er til for at blive fortalt og overdraget. Så snør skoene og tag med på tur med den løbende filosof i Silkeborg.

Silkeborg

Silkeborg højland – Silkeborg Lake District – smukt morgen såvel som aftenen

Lidt om week-enden

Med base i Silkeborg, på Danhostel lige ved Gudenåen, skal vi over 2 løbedage rundt omkring de smukke Silkeborg søer. Det er noget af det allerbedste trailløbe og natur terræn Danmark har at byde på. Det er ikke uden grund at Silkeborg bliver kaldt Danmarks outdoor hovedstad.

Hver dagsetape er ca. 25km lang, i varieret skov og åbent terræn, masser af små stier og skovveje, udsigter, bakker og meget mere trailsjov. Undervejs får du også lidt fortællinger om naturen og historien, tid til små snack og billede pauser og meget mere. Det er legen, nydelsen, samværet og naturoplevelsen der er i højsædet her, frem for super hurtige kilometer tider. Men der er bestemt også mulighed for at få pulsen godt op i det røde felt undervejs.

Overnatning sker Danhostel i Silkeborg, hvor vi spiser en lækker 3 retters menu på restaurant Evald få hundrede meter derfra ved de historiske papirfabrikker. Så efter endt løbetur er det tid til god mad og hyggeligt samvær, og sikkert mange gode historier fra sporet.

Tag på tur med den løbende filosof – tid til refleksion.

Silkeborg Højland

Smukt er en dejlig dag der går på hæld, hvor du kan vente på morgenens kommen.

Datoer og pris for dette arrangement

  • 17. – 18. april
  • 5. – 6. juni

Og det med prisen

  • Enkelt værelse – alt inklusiv: 2190 kr. pr. person
  • Dobbelt værelse – alt inklusiv: 1830 kr. pr. person

Hvis du vil med på denne tur eller hvis du vil læse endnu mere

Tilmelding til Søborg Højlandet

 

 

Lidt om Outsiders og Outdoor365

Outsiders er et friluftslivsfirma med fokus på natur, trailløb vandring og letvægtsudstyr.

Vi laver ture, events, foredrag og meget andet for at hjælpe dig med at komme let på tur.

Frimaet består af Kaare Meldgaard og Rasmus Schmidt Gade, som begge er passionerede trailløbere og

Vandrere, og som brænder for at være på tur i naturen.

 

OUTOOR365- Danmarks outdoor-portal

Vi har en mission! Vi ønsker at give endnu flere mulighed for at komme ud i fede outdoor-aktiviteter.
Naturen kan noget helt særligt, og her deler vi vores kærlighed til udelivet.

Outdoor365 opstod hen over sommeren 2020. Det år, hvor vi alle mødte en ny virkelighed med Covid-19. Outdoor365 har det perfekte match med samarbejdspartnere i hele Danmark, der tilbyder aktiviteter i den danske natur.

Idéen er, at gøre det nemt at få overblik over alle de aktiviteter og oplevelser, der findes udenfor. På den måde er vi et inspirationssted, der giver overblik og danskerne gode ude-oplevelser året rundt.

 

Flere ture med Løberejser