Grand Wine Tour Alsace – til dig der kan li at løbe og nyde et glas vin bagefter 19-24 august 2025

Efter at have rekognosceret i 2 år er Løberejser nu klar til at udbyde denne nye løbedestination. En tur hvor vi løber iblandt vinmarker, vi skal løbe på de smukke skovklædte bjergskråninger, vi skal besøge gamle borge,  når vi er færdige med at løbe, kan det være vi kryber ned i en vinkælder.

Denne tur er således første tur er således lidt en X-plorer tur, hvor tingene udvikles undervejs, hvor der er plads til justeringer. Konkret vil det sige vi kan lægge til og trække fra.

Dette er en tur hvor du oplever et spændende område, det er smukt og rig på historie – det vil du få fortalt. Du vil blive ført gennem vinmarker og små maleriske byer, hvor vi naturligvis gør et holdt. Vores bagage bliver bragt fra sted til sted. Du vil måske være fristet til et glas vin, når vi passerer de mange vingårde. Det kan vi godt gøre, men så kommer løbeturen til at tage længere tid. Der vil blive arrangeret vinsmagninger eftermiddag eller tidlig aften, hvis du har lyst til det.

Lidt om Alsace og Vosges

Alsace er et utroligt smukt område beliggende i Frankrig tæt ved den tyske grænse. Alsace ligger med Vogesere (et betagende bjergområde på den ene side og Rhin floden til den anden side. Alsace er ikke mindst kendt for sine mange vine særligt Riesling og Gewurtztraminer. Hver år er der tusindvis af turister fra hele verden der besøger “Route des Vines” (vinruten).

Alsace har skiftevis været på tyske og franske hænder, og denne skiften bærer området præg af – du får historien og en indsigt i området over 5 dage.

Vi løber også i Vogeserne (Vosges) et område med en helt særlig natur – glæd dig også til denne del.

Vi skal løbe 4-5 dage i dette område  præget af frodige vinmarker, små pittorestiske byer, gamle slotte og borge og en smuk natur. Og nå ja man spiser da også meget godt i Alsace. Vi finder et godt spisested hver aften, og måske du har mod til at smage choucroute – en lokal ret, som de lokale nok holder mest af.

Det er smukke og charmerende byer som dette, vi møder på vores tur. Her er det Andlau.

Vi bor i byer udvalgt i forhold til charme faktor og vi skal naturligvis smage noget vin.

 

Tirsdag den 19. august – du ankommer til Obernai på et tidspunkt efter kl 15

Denne dag er ankomstdag. Hvis du har mulighed for det mødes vi på torvet kl 16 og vi hilser på hinanden. Herfter går vi en tur i byen evt op på byens udsigtspunkt (ligger lige bag byen). Vi spiser aftensmad ca kl 19.30.

Obernai er en af de smukkeste og mest charmerende byer i Alsace. Det gø derfor ikke noget, hvis vi lige har lidt tid i denne by.

Lidt om turen – vi starter vores løbetur fra Byen Obernai onsdag den 20. august

Vi mødes i Obernai (ca 30 km fra Strasbourg). Herfra løber vi til Andlau. Vi passer denne dag Chateau du Landsberg og får ca 17 km i benene, og nok lidt flere højdemeter end du plejer. Vi ankommer om eftermiddag til Andlau, hvor vi bor på en tidligere mølle – en tidligere tekstilfabrik hvor der fortsat står nogle af de gamle maskiner. 

Eftermiddagen tilbringes i den hyggelige gårdhave eller omkring poolen. Om aftenen middag i byen eller på vores overnatningssted – mulighed for vinsmagning hos Familien Jean Wach, som ligger i gåafstand fra vores hotel. Dette foregår kl 17 og her vil der blive serveret vine fra markerne der omgiver os.

Enten spiser vi en let middag i vinkælderen eller vi spiser på byens torv.

Dag 2 fra Andlau til Odile ca 24 km tilført 550 højdemeter + bonusløb

Vi løber denne dag en rundstrækning fra Andlau til Klostret Odile – et kloster som bærer på en særlig fortælling den får du inden vi løber hjemmefra. Turen op til dette kloster er desværre ret kupperet, så denne dag byder på en del højdemeter, men det er en meget smuk tur. vi beriges med en flot udsigt og man kan indtage frokost eller andet på dette kloster inden vi bevæger os retur til Andlau. Denne tur er ca 12 km ud og 10 km retur, og byder på ca 550 højdemeter, som vi tager på vej ud.

På klostrets område vil der være mulighed for at løbe en rundstrækning på ca 1 1/2 time – det tager vi lige til den tid.

Mont Odil kloster

Mont Saint Odile – sagnfiguren den blinde kvinde ses i baggrunden – Kvinden i forgrunden kan gost se, og hun er guide på denne tur 🙂

Vi løber retur efter frokost og løber ind i Andlau om eftermiddagen – vi skal undgå at ankomme mellem kl 13-15, hvor alt er lukket.

Vi løber til vores mølle eller vi bliver hængende i byen eller mødes omkring poolen i gårdhaven. Vi behøver ikke beslutte os endnu. 

Det er dette overnatningssted vi bor på de 2 første dage. Møllen er nænsomt renoveret, hvor flere af de gamle detaljer er bevaret. Det gamle møllehjul, den store skorsten og nogle af maskinerne.

Det er dette overnatningssted vi bor på de 2 første dage. Møllen er nænsomt renoveret, hvor flere af de gamle detaljer er bevaret. Det gamle møllehjul, den store skorsten og nogle af maskinerne.

Dag 3 vi skal til Munster men bor lidt udenfor byen med udsigt over Vogeserne de blå skove med ballonerne – 27 km og ca 850 højdemeter byder denne dag på

Vi bliver hentet i bus om eftermiddagen og kørt videre. Hvis du er i egen bil aftaler vi lige, hvad der skal ske. 

Vi sættes af som en flok små Ninjaer i byen Ribeauville eller Riquewihr, her vil der være mulighed for at spotte storke – dem med de lange røde ben. De er alle steds, lidt vildt. Vi sættes af i den ene eller den anden by, vores bagage fortsætter frem til vores destination. Vi løber naturligvis fra by til by, hvor hver by får lidt opmærksomhed – turen denne dag er på ca 27 km med 850 højdemeter.

Et udsigtspunkt med Vogeserne i baggrunden

Denne 3. dag bor vi på Panorama hotel, hvor vi har udsigt til Vogesnerne (Vosges) – Vogeserne er et totalt overset område i Europa. Det er et stort skovområde, med en række små som store skovsøer, som set fra oven ligner en række balloner. Denne 3. dag nyder vi området og udsigten, måske løber vi en tur til Munster måske ikke – dette er en bonustur. Munster er ikke så spændende, så hellere nyde udsigten fra vores terrasse – igen det behøver vi ikke tage stilling til nu.

Vi spiser på vores hotel denne aften – det er ikke bare det nemmeste. Vi sidder også med en magisk udsigt, og der serveres faktisk rigtig god mad. Og psten skal du naturligvis lige prøve i dette ostemekka.

Dag 4 – Lille Hohenneck  og store Hohenneck – løb i Vogeserne (Vosges) ca 20-22 km

Denne tur er fortsat under udvikling og planlægning. Vi gik den denne sommer. Det er en relativ teknisk tur, men den er god. Vi løber/hiker en god rundstrækning som giver mulighed for et par stop undervejs – turen denne dag er på ca 20 km.

Der er lidt voksne klipper på denne rundstrækning – men det er smukt og klipper har det ned at være rammer for gode udsigtspunkter. Og ja vi skal derop – eller også kommer vi derfra.

Dag 5  fra Munster til Colmar ca 20-22 km- relativ flad rute

Vi spiser en god morgenmad og så løber vi en tur til Colmar – Colmar er en ældre by med en masse brostensstræder, huse med bindingsværk og stråtag og så er der en række vandløb i byen (Rhinen) der gør at denne by minder om et lille Venedig. Der er naturligvis gondoler, og lur mig om ikke vi møder et brudepar eller 3.

Turen slutter i Colmar. Herfra finder vi ud af hvordan du kommer retur til din lufthavn din togstation eller din bil – nej det ved vi naturligvis forinden. Der er blot så mange måder, man kan sammensætte denne tur på. Så jeg vil hellere lave en standard løsning, hvor du selv fylder på end en færdig løsning hvor alle gør det samme. Det er med denne tur oplagt at ankomme en dag tidligere og ikke mindst fortsætte turen efter Colmar.

Hvis du vil høre nærmere om denen tur sender du en mail på ja@loberejser.dk

Pris for denne tur er kr 5.500 pr person i delt dobbeltværelse

  • I prisen indgår 5 overnatninger i delt dobbeltværelse – enkeltværelse kan tilkøbes
  • Vi bor 1 x Obernai, 2 x Andlau, 2 x Munster
  • Morgenmad er inkluderet i prisen på vores overnatningssteder
  • Vinsmagning i Andlau 
  • 1-2 guider som løber med
  • Tillæg for transport af bagage og bus ca kr 1.000 
  • Hvis du kører i egen bil og dermed ikke har brug for anden transport sparer du førnævnte beløb
  • Alt andet er for egen regning frokost, aftensmad samt den vin du måtte købe
Turen er begrænset til 10 personer 

Vi mødes i Obernai tirsag den 19. august – eftermiddag kl 16 på torvet

Hvis du kører i bil så er der ca 1100 km fra København til Obernai

Du kan flyve til Strassbourg som ubetinget er den nærmeste lufthavn i forhold til Obernai – ligger bare 18 km fra lufthavnen.

Du kan tage toget til Strassbourg – tager 10-11 timer

Hvis du ankommer til Strassbourg skulle der være tog til Obernai, og det tager ca 30 min. med et regionaltog

Der er også mulighed for at flyve til Basel – det er en større lufthavn med flere ruter / afgange – Basel ligger 100-110 km fra Obernai. Du kan herfra tage tog/bus til Obernai 

Hvis du vil med å denne tur sender du en mail til ja@loberejser.dk