Tour de Mont Blanc 2022 er ved at blive forberedt. Den kommer til at følge skabelonen fra 2021 og 2020 som fulgte 2019, som fulgte 2018 – fordi det fungerer.

Vi søger 12 personer som kan være med på næste års tur – skal det være dig?

Man kunne skrive voldsomt meget om denne tur, og man kunne slå en række spektakulære billeder op for sagen er den, at dette er en tur du bare vil huske i rigtig mange år – Måske for altid. Der er flere af Løberejsers gæster, der har taget denne tur flere gange fordi oplevelsen er stor, og den kalder på gentagelse – Tag selv med og se hvorfor.

Du har måske hørt om UTMB løber. Det officielle trailløb rundt om Mont Blanc – trailløbet over dem alle. Vi løber den samme rute som UTMB løberne, vi oplever bare lidt mere og alt foregår i dagslys. Og du har lyst til at tage billeder af det hele.

 

Tour de Mont Blanc (selve løbet 26/8) – 2022

Vi løber fra søndag den 21/8 – fredag den 26/8

Vi løber omkring det legendariske bjerg Mont Blanc. Vi følger UTMB ruten og dels den officielle vandrerute. Vi tilbagelægger ca. 180 km på 5½ dage. Turen tilrettelægges således, at vi løber fra Chamonix og retur, således at vi kan opleve starten på årets UTMB. En gribende oplevelse.

Dagsturene er på 25-35 km i stærkt kuperet terræn med omkring 2000 daglige højdemeter. Vi er aktive 7-9 timer om dagen. Det kan give ømme fødder og trætte kroppe, men det hele viskes væk, af de storslåede oplevelser i form af knejsende bjergtinder og dybe dale der møder os.

En på alle måder ekstrem tur – ekstrem i sin fysiske udfoldelse og ekstrem i sine oplevelser. En tur for livet.

Vi bor så vidt muligt på delte dobbeltværelser med ¼ eller ½ pension og med mulighed for tilkøb af madpakker.

Pris for denne tur er kr. 5.500 ved tilmelding inden den 31/12 –2021, herefter stiger prisen på indkvartering

I denne pakke indgår

  • 6 løbedage
  • 5 overnatninger med morgenmad og mulighed for tilkøb af aftensmad
  • Der arrangeres bagage transport
  • 1-2 guider afhængig af gruppens størrelse.
  • Transport af bagage (mod merbetaling – prisen afhænger af, hvor mange vi er)

Sværhedsgrad (absolut svær) 5 –

(skulle man blive skadet undervejs, er der transportmuligheder, der muliggør, at du enten følger med rundt, eller kan tage retur til Chamonix).

Denne tur er begrænset til 12 personer.

Du sørger selv for at komme til Chamonix (det anbefales at flyve til Geneve – herfra tager du en bus eller taxi. Vi plejer at kunne samles i grupper).

 

Hvis du vil vide mere eller, hvis du vil med, så sender du en mail til ja@loberejser.dk

Læs mere på link nedenfor.