Trail Run Spain / Trailløb i Spanien – Andalusien som du ikke har oplevet området før fra torsdag 13/10 til søndag 16/10
Blandt olivenlunde, tapasretter og betagende oplevelser, hvor du får lyst til at tage billeder af det hele
Tag med på denne 4 dages guidede løbetur til Andalusien (Spaniens spisekammer). Oplev fire intense løbedage, hvor vi løber i den Spanske Naturpark (Alahma) et område med storpræget natur, rigt dyreliv og bjerge der bare skal udfordres.
Vi indkvarteres i en lille pittorestiske by Alahma, hvor vi bor på en tidligere Chokolade fabrik, et spansk byhus som vi har helt for os selv fra kælder til kvist. Det er herfra de daglige løbeture udgår, hvor vi bliver kørt ud i terrænet løber et par timer, nyder en god tapas eller frokost og kommer retur igen til Casa Chocolat.
En by som du har lyst til at besøge igen
Vi bor i byen Alahma som er en udpræget lokal by, hvor folk bor, hvor turister er velkomne, selv om der ikke er så mange af dem. Det er den her type by, hvor hvis du går ind på “bodegaen”, det hedder det dernede, så falder du i snak med de lokale, som stolt fortæller om deres by og egn. Og selv om de ikke selv løber, så ved de lige præcis, hvor du bør løbe for at opleve de vilde heste, de store fugle, den flotte udsigt.
Vi løber hver dag og hver dag byder på nye oplevelser
Der løbes dagligt fra 15-30 km. Vi prøver at få lagt nogle ture ind med gode højdemeter, både fordi det er muligt på disse kanter, fordi det er god træning, og fordi højdemeter ofte kulminerer med en god udsigt. Ruter, længde og højdemeter sammensættes fra dag til dag og i forhold til gruppens ønsker og formåen.
Vi løber ind til byen gennem olivenlunde
Vi ankommer naturligvis løbende til byen. Vi bliver samlet op i Malaga. Efter en times kørsel i bil bliver vi sat af i naturparken, hvor vi lige kan justere påklædningen inden vi løber fra reservatet ind mod vores by. Nu er vi igang, men vi ved fortsat ikke helt, hvad der venter os – men smukt er det, og vi er på vej.
De sidste 2 kilometer foregår dels gennem en dyb kløft og dels gennem olivenlunde. Måske kommer vi forbi nogle gamle termer, hvor de gamle romer plejede deres legemer. Her har der været folk lang tid før vi kom til
Der er et par klassiske tur. Turen gennem kløften, hvor vi løber på en forkastning med et frit fald på flere hundrede meter, vi har formentlig også en dag, hvor vi løber en bjergtur op til porten til Middelhavet, hvorfra der er frit syn til det azur blå hav – på denne tur plejer vi at møde vilde heste – ret betagende.
Dette er løb med oplevelser
En af dagene vil der blive tilberedt og serveret paella i vores domicil. Du vil opleve the spanish way, hvordan man tilbereder Paella på en stor pande, hvilke hemmelige ingredienser giver den særprægede smag. Hertil serveret med lokal vin, salat og brød. Det hele foregår i gården på Casa Chocolat.
Tapas med vin, spanske skinke, ost og salami
Stedet har sin egen madkyndige person, som serverer en lækker Tapas anretning ledsaget af et par tilpassede vine, hver vin med sin lille historie tilpasset en særlig ost, en speciel skinke – vi har prøvet dette et par gange før, og det virker hver gang både imponerende og overdådigt – Det foregår på vores eget lille Casa
Paella aften
Vi har en aften, hvor vores spanske kok tryller en paella frem. Det handler om de særlige ris, den særlige vin og så en række hemmelige ingredienser, der løbende tilsættes det store fad. En god paella tager flere timer at tilberede. Det er værd at vente på, og de tålmodige bliver belønnet, men ventetiden kan være lang.
Lidt om denne tur
Dette er en løbetur ud over det sædvanlige. Hele turen pakkes ind af lokale guider som henter og bringer os rundt til de forskellige destinationer. De bor i området, de kender området, så de kan med kort varsel tilpasse og ændre i forhold til gruppens ønsker – samtidig er det en sikkerhed for, at vi får set og oplevet det som området vitterlig byder på.
Det her er ikke bare en løbetur. Det er så meget mere – de daglige løbetur bliver pakket ind i gode særegne og lokale oplevelser, som kun få oplever det.
Vi er godt pakket ind af kompetente guider
På turen deltager en dansk guide og ellers er det lokale folk, kyndige løbere, som kender de der bjerge. Vi koncentrerer os bare om at se, opleve og lade os føre rundt. Nemt og bekvemt.
Dagsprogrammet kunne se således ud
En teaser fra vores tur i oktober 2018 (Video).
I pakken indgår – torsdag den 13/10 – søndag 16/10
Pris kr 5.200 /person i delt dobbeltværelse
- 3 overnatninger inkl morgenmad og andet på destinationen
- 4 løbedage
- Guided daglige ture med 2-3 lokale guider inkl. den medrejsende guide
- Opsamling og returnering til lufthavn (Malaga)
- Indkvartering i spansk byhus, hvor vi bor i delte dobbelt værelser
- Transport til og fra løbestederne
- Bagagen forbliver på vores destination
- Der er fortsat plads til lidt overraskelser som vi tager stilling til på destinationen
Vil blive arrangeret (opkræves særskilt)
- Paella aften – Casa Chocolat
- Tapas m wine menu aften på Casa Chocolat
Tilmelding eller mere info om denne tur info@loberejser.dk eller mobil 26 16 25 25
Anbefalede flyafgange København & Billund
Du sørger selv for fly – så vælger du selv den komfort du vil have og evt om du vil have en dag ekstra i Malaga før eller efter vi løber. Malaga er en by der tåler et ophold med de små hyggelige gader, den flotte katedral og den hyggelige middelhavsstemning. Massere af hyggelige spisesteder ved havet eller i de små smøger.
Fly fra København
Torsdag den 13. oktober
Ryan Air med afgang kl 10.50 og ankomst i Malaga kl 14.30
Retur den 16/10 afgang Malaga kl 16.05 retur i Kbhvn kl 19.45
Fra Billund
Afgang 13/10 kl 6.20 med Lufthansa
Retur søndag den 16/10 med Lufthansa kl 14.30