Nyhed – juni 2025

Adventure Run 4-8. juni 2025 – Natløb, orienteringsløb, trail Camp med  indslag der giver plads til eftertænksomhed !

Adventure Run – løb om natten, løb og find poster, løb og løs opgaver på tid. Nogenlunde sådan bliver Løberejsers Adventure Run et nyt koncept, som vi leger lidt med 🙂

En lille teaser til et sommerprojekt hos Løberejser – Teambuilding og Samarbejde hvor 2 er bedre en 1

Denne tur arrangeres i samarbejde med værtsparret Sofie og Christian fra Camp Caimari, hvor vi bor på  Finca La Vall, som er omdrejningspunktet for hele vores ophold. se mere på dette link 

 

Nyhed – hvor det fortsat handler om passionen for løb

Hos Løberejser har vi specialiseret os i løberejser, hvor vi enten løber fra sted til sted eller løber ud fra en fast base. Nu udvides konceptet således, at vi introducerer et adventure run. Det handler om mere og andet end løb fra sted til sted. Vi putter et par ekstra elementer til, og ryster det klassiske løbekoncept.

 

Adventure Run et nyt koncept 

Der arbejdes fortsat på projektet, men det kommer til at se nogenlunde således ud. Udgangspunktet er fortsat, at vi skal være et sted som er lidt ekstra ordinært og vi skal bo godt således at pauserne er komfortable. Det har vi fundet i Camp Caimari,  som er et sted du får lyst til at genbesøge.

Sværhedsgrad på dette løb er moderat til svær – det kommer helt an på dig selv. Men vi tør godt at kalde dette en aktiv ferie.

Turen er fortsat under udarbejdelse, den sidste ide er næppe undfanget endnu, vi forestiller os nogenlunde et program der ser således ud, hvor der indgår forkellige elementer.

1.) Hvordan optimerer du dit bakkeløb  – et område de fleste kan optimere på

På denne tur laver vi teknik træning i de rette omgivelser, sådan løber du op, og sådan løber du ned, når det går mere op og ned, end vi plejer. Pulsen er hamrende høj, men hvordan kan vi lige kontrollere opstigning og, hvordan kan vi lave et afslappet kontrolleret nedløb – det bruger vi lidt tid på, vi filmer dig, hvis du vil det, og alle får et par kommentarer til løbestilen.

Løb i kupperet terræn handler om teknik, men også disponering af løbet. Hvis du skal være ude 3-5 timer så skal kræfterne gerne række hele vejen. Med denne teknik og teori træning på dag 1 er vi bedre klar til de næste par dage.

 

2.) Vi løber mod solopgang

Du kender det klassiske ”Natløb”,  vi løber fra by til by over bjerget om aftenen / natten – det er mørkt, og vi har brug for pandelygter. Det vil være et klassisk natløb, hvor vi løber til solen bryder frem, vi mærker hvordan det stille kommer til at gry. Når vi kommer frem bliver vi mødt af et veldækket morgenbord.

Hvis du har prøvet at løbe til morgenen gryr, så kender du fornemmelsen. Du kan være nok så træt, men når du oplever  solen bryder frem, får du kræfter påny – hvis det så er en af disse morgener, hvor solen kaster sine røde stråler og alt farves orange/rødt, så har du med et glemt de mørke timer, som ligger bag dig 🙂

Rundt om hjørnet ligger den næste flotte udsigt…..Vi bevæger os i bjergene og vi bliver begunstiget af den flotte natur og den gode udsigt….Der er mange turister på Mallorca, men vi møder næppe mange af dem her.

                                        

3.) Løb via kort – lær at orientere dig – glem alt om Gpx filen

En anden udfordring består i at finde frem via kort, hvor der skal samles nogle poster op – klassisk orienteringsløb, hvor samarbejde er nødvendigt. Lidt old school, men det kan noget, og her skal vi forene hjerne og hjerte. Forestil dig du skal kigge efter markeringer og orientere dig via et kort.

Der er tid og plads til refleksion på denne tur Adventure Run, og omgivelser indbyder til fordybelse. På bare 5 dage føler du, at du kommer meget langt væk, og det kan (næsten) skabe et tomrum, når du kommer hjem. Det er Sofie (den ene halvdel af det værtspar vi bor hos) du ser her på billedet, som har fundet en af sine yndlingsspot. Denne tur og oplevelse får du svært ved at glemme 🙂

4. Et koncept hvor der også indgår noget mindfulness med plads til eftertænksomhed

Vi er på denne tur indkvarteret på en ”Finca La Vall” på Mallorca, som drives at det dansk ægtepar Sofie & Christian. Et ganske imponerende sted, som de selv har fået sat i stand. Sofie og Christian fortæller en af aftenerne om det at bryde ud af hamsterhjulet og etablere egen virksomhed på Mallorca – en anden dag er tema mindfulness, åndedrætsøvelser og andet, som kunne være relevant for et bedre løb.

Vi bor i denne smukke Finca / Villa

Finca La Vall – Camp Caimari

 

Lidt om vores værtspar på denne tur

Christian og Sofie, Camp Caimari, glæder sig til at åbne deres hjem for deltagerne på dette unikke løbeeventyr. Vi har vores faste base på   Finca La Vall –  er en charmerende ejendom beliggende midt i Mallorcas spektakulære natur på foden af Tramuntana Bjergene. Alle turene starter direkte ved huset.

Med deres kærlighed til både natur og fællesskab har Christian og Sofie skabt et sted, hvor man kan finde ny energi og opleve øens særlige magi. Som værtspar er de dedikerede til at sikre, at alle føler sig velkomne og får det bedste ud af opholdet – uanset om det er tid til hvile, fælles hygge eller nye udfordringer i terrænet.

Glæd dig til en uforglemmelig oplevelse, hvor fællesskab og eventyr går hånd i hånd!”

   Camp Caimari – se mere 

Sofie Lindahl-Jessen and Christian Schrøder – vores værtspar på denne tur, som har slået sig ned på Mallorca. Vi hører naturligvis om tankerne omkring dette, hvad har fået dem til at gøre dette, hvor kommer de fra osv – meget spændende fortælling og reflektioner.

Tid & Sted – juni 2025

Adventure Run foregår fra onsdag den 4. juni  til søndag d. 8 juni. Det er oplagt at forlænge turen med en ekstra dag i Palma. Her kan du så meget passende holde en træningsfri dag.

Pris for denne tur er kr 9.950 som er inkl 1/2 pension. Som er prisen på delt dobbeltværelse.

Dette indgår i pakken

  • 5 dages ophold med fire overnatninger på Finca La Vall i delt dobbeltværelse – enkeltværelse kan tilkøbes
  • Du bliver hentet i Palma lufthavn onsdag og kørt retur hertil søndag
  • Turen er inkl. 1/2 pension og drikkevarer
  • 3-4 personer inkl værtsparret som gør sig de største anstrengelser for et godt ophold
  • Turen er inkl. diverse små udflugter Trail træning, orienteringsløb og aften/natløb
  • Vi er et hold af gode hjælpere 2 fra Danmark og 2 på lokationen som sørger for den bedste oplevelse
  • Foredrag om at skifte spor, når man passerer 50. Fortalt af værtsparret med inspiration fra coachingens verden &
  • Workshops – coaching, mindfullnes & breathworks
  • Et par overraskelser – måske besøger vi et gammelt kloster

Turen er begrænset til 10 deltagere. 

Hvis du flyver fra Købehavn anbefaler vi afgang med SAS til Palma onsdag den 4. juni kl 6.00 og retur søndag den 8. juni fra Palma kl 20.00 – begge afgange er direkte. Det kan formentlig gøres billigere men inden du bestiller fly så afstem lige med Løberejser, så du ikke kommer for sent frem eller skal for tidligt retur.

Hvis du vil høre nærmere om denne tur, sender du en mail til ja@loberejser.dk

 

Nedenfor lidt billeder til inspiration fra en  smuk forårstur – Det kunne være 2024, eller 2023 eller 2022 – Der er bare smukt uanset årtal 🙂

 

Udsigt over Tramuntana bjerge og den nordlige kystlinie af Mallorca

 

På vej mod Soller

Et syn der møder os på vej mod Soller

Du finder et væld af små hyggelige butikker.

Et af de smukke billeder fra Soller

Når du nærmer dig Soller bliver du mødt af appelsinlunde og flotte blomsterranker – så smukt

Løberejser kalender 2025