Bjergløb med personlig udvikling på Trail Camp Caimari onsdag den 4. juni til søndag den 8. juni
Et helt nyt koncept fra Løberejser i samarbejde med Camp Caimari, hvor vi kombinerer løb med personlig udvikling – en løbetur hvor der over 5 dage er tid og plads til refleksion og fordybelse.

Adventure Run Mallorca – vi bruger denne baggrund for vores oplevelser og vores løbeture. Vi er konstant udsat for smuk natur og flotte udsigter – Det hele foregår i et ret kupperet terræn – det er til tider hårdt, men vi belønnes af den smukke natur.
5 dages program på Camp Caimari. Så har vi til denne tur valgt nogle helt særlige rammer, idet vi indkvarteres meget lækkert. Så lækkert, at man kune have lyst til at tage en dag hjemme og springe løbeturen over.
Vi bor på et fuldstændig nyistandsat overnatningssted som drives af Christian & Sofie, hvor der er plads til fysisk udfoldelse og mental restitution.
Her kan du læse mere om Camp Caimari
Læs også mere om baggrunden og tankerne bag turen her
Finca la Vall brochure-compressed
Tankere bage dette nye koncept omkring løb og indsigt
Dette fælles projekt mellem Camp Caimari og Løberejser bygger på den forståelse, at det kunne give god mening at lave et format, hvor vi er aktive hver dag, altså bruger os selv fysisk i selskab med andre. Til denne fysiske aktivitet (løb) tilsætter vi så et dagligt input, hvor du som person og menneske får lejlighed til at reflektere over noget. Et tema som giver dig denne her aha oplevelse måske kommer til en ny erkendelse eller som bare tricker og inspirerer dig.
Det er gerne , når vi bliver udfordret lidt, at vi flytter os. Vi glæder os til at vi kan udfolde vores tanker for jer :-), og du kommer til at opleve 5 intense dage, hvor vi aktiverer både dit hjerte og din hjerne, og du kommer hjem med en god oplevelse.
Foredragene på denne tur ligger alle før vi spiser aftensmad. Det giver et godt samlingspunkt før middagen, og det giver mulighed for at fortsætte dialogen om emnet.
Turen tager afsæt i at du er væk fra onsdag til søndag, det svarer til 3 fridage for mange. Men du kan med fordel forlænge dit ophold i begge ender, og måske tage en dag i Palma, som også er en hyggelig by
Med få justeringer kommer turen til at se således ud
Ankomst onsdag den 4. juni
Programmet er baseret på, at du ankommer onsdag morgen med ankomst kl 9 i Palma Mallorca, og tager retur søndag kl 20 eller herefter. Senere ankomst onsdag og tidligere afgang søndag kan arrangeres. Det anbefales at tage en ekstra overnatning i Palma, hvis ikke du allerede har oplevet den by.
Se anbefalede flyafgange nedenfor.
Onsdag den 4. juni – Dag 1
Ankomst og opsamling i lufthavnen, og turen går til Camp Caimari Finca La Vall, hvor vi fordeles på vores værelser. Afslapning ved poolen, og der serveres en let frokost. Du er nok lidt trær, du har formentlig været tidligt oppe, så første dag er en dag, hvor programmet er forholdsvis let men hyggeligt.

Finca La Vall – Camp Caimari
Eftermiddag; Løb fra Finca La Vall til de nærliggende bjerge, hvor vi træner lidt op og nedløb 2-3 timer så vi lige bliver bekendt med terrænet. Vi øver lige lidt teknik, så du er godt klædt på til de næste par dage.
Efter 2-3 timers bjergtræning tilbage til Finca La Vall inden vi spiser aftensmad. Vi runder denne aften af med, at Christian og Sofie fortæller om, hvad der ligger bag beslutningen om at stå af ræset, lægge hamsterhjulet bag sig, og hvilke betænkeligheder, kan der være forbundet med dette – en både dyb og personlig beretning.
Personlig udvikling #1
Christian og Sofie levede et trygt og forudsigeligt liv med faste rammer, gode jobs og en velkendt hverdag – men noget manglede. De følte sig fanget i hamsterhjulet, hvor dagene lignede hinanden, og tiden bare gik. Beslutningen om at bryde ud var ikke let, men de valgte at sige farvel til det sikre og starte på ny på Mallorca. I dette foredrag deler de deres personlige rejse – tvivlen, frygten, men også de enorme muligheder og den nye energi, de har fundet. Hvad sker der, når man tør slippe det kendte? Hvordan skaber man et liv med mere frihed, mening og passion? Med refleksioner og konkrete erfaringer inspirerer de andre, der selv drømmer om forandring.
Christian og Sofie, Camp Caimari, glæder sig til at åbne deres hjem for deltagerne på dette unikke løbeeventyr. Vi har vores faste base på Finca La Vall – er en charmerende ejendom beliggende midt i Mallorcas spektakulære natur på foden af Tramuntana Bjergene. Alle turene starter direkte ved huset.
Med deres kærlighed til både natur og fællesskab har Christian og Sofie skabt et sted, hvor man kan finde ny energi og opleve øens særlige magi. Som værtspar er de dedikerede til at sikre, at alle føler sig velkomne og får det bedste ud af opholdet – uanset om det er tid til hvile, fælles hygge eller nye udfordringer i terrænet.
Glæd dig til en uforglemmelig oplevelse, hvor fællesskab og eventyr går hånd i hånd!”
Lidt mere om personlig udvikling – Temaer for dagene
Torsdag den 5. Juni – fra Camp Caimari til Soller – en tur hen over bjergene
Morgenmad fra kl 8.30. For de som er morgenfriske, kan vi gå en tur i området inden morgenmad.
Fra kl ca 9.30 forlader vi vores camp, og bevæger os mod Soller en tur på ca 25 km. En meget smuk tur, hvor vi kommer ind i hjertet af de Mallorcinske bjerge, hvor vi oplever både dal og top. Der er en del højdemeter på denne tur.
Vi slutter vores tur af enten i Port Soller eller i Soller. Vi får en let frokost enten i Soller eller Port Soller inden vi bliver kørt retur til Camp Caimari. Soller er en særdeles hyggelig by, hvor man nemt kommer til at hænge ud i et par timer. Byen består af en masse små stræder med charmerende butikker og dufte. Byen har et torv, hvor du kan sidde og følge de skinne busser, som hele tiden fragter folk til kystbyen Port Soller. Det kan lyde helt banalt, men når du har løbet 25-28 km i kupperet terræn, så nyder du udsigten fra en cafe stol på en helt anden måde 🙂
Vi er retur på Camp Caimari sen eftermiddag, hvor foredrag denne dag vil være;
Personlig udvikling #2 – Fjern begrænsninger – sæt dig fri
Mange mennesker lever med usynlige begrænsninger, som udelukkende eksisterer i deres eget sind. I dette foredrag udforsker Christian og Sofie, hvordan man kan identificere og bryde fri af de overbevisninger, der holder én tilbage. Gennem coaching og refleksion sætter de spørgsmålstegn ved de mentale barrierer, der forhindrer personlig udvikling og livsglæde. Hvordan kan man skelne mellem gavnlige og hæmmende overbevisninger? Og hvordan skaber man en ny fortælling om sig selv, der åbner for større frihed og autenticitet?
Efter foredrag er der almindelig afslapning og aftensmad på Finca La Vall
Fredag den 6. juni Historisk løbetur til Pollenca med fortællinger og anekdoter 18-20 km samt El Calvario trappen med de 365 trin
Vi starter dagen med morgenmad – måske en lille morgentur før morgenmaden.
Denne dag har vi mulighed for at lave en A og en B version, hvor begge ruter fører til samme destination Pollenca. Enten så tager vi en relativ let tur af småstier og asfalt direkte til byen. Turen er så på ca 20 km. Alternativt tager vi turen op over bjerget. Så har vi et løb gennem bjerget, ned gennem skoven inden de sidste 5 km er flad landevej – den sidste tur er på ca 27 km.
I Pollenca spiser vi en let frokost inden der er mulighed for lidt byvandring, shopping eller bare afslapning på et af de mange hyggelige torve. Efter 20-27 km kan du nemt have lyst til bare at sidde og hvile benene, men du bør lige se trappen El Calvario en stentrappe med de 365 trin og 14 kors på vej op af trappen. På toppen af trappen ligger et kapel, og her på toppen mens du nyder den gode udsigt, får du lige historien om disse 365 trappetrin – en for hver af årets dage.
Du kan læse lidt om denne trappe her
Efter byvandring, frokost og restitution i Pollenca, bliver vi kørt retur til Camp Caimari, hvor der er almindelig afslapning omkring poolen eller anden fri leg.
Foredrag denne eftermiddag/aften er
Personlig udvikling #3 – Breathwork
Breathwork er en praksis, hvor bevidst åndedræt bruges til at regulere nervesystemet, frigøre spændinger og skabe øget mental klarhed. Der findes mange teknikker, men de fleste har enten en beroligende, energigivende eller emotionelt frigørende effekt. Breathwork aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket kan reducere stress, øge ilt tilførslen og forbedre koncentrationen. Vi får en introduktion til breathwork og prøver forskellige øvelser og mærker efter hvordan vores krop reagerer.
læs mere om personlig udvikling – temaer
Lørdag den 7. juni. Dag 4 – Vi løber solen i møde
Her kan man vælge at blive liggende i sin seng men hvor ofte er det lige, at du oplever en solopgang ?
Vi skal tidligt op denne morgen. Planen er at vi løber frem mod en bakketop, hvorfra vi kan se solen stå op i horisonten. Vi oplever således, at lyset kommer kommer langsomt til os. Her vil vi opleve, at vi har hele øen for os selv, vi deler kun bjerget med dyrene ingen andre er omkring os. Vi nyder solen stå op inden vi løber retur til et velfortjent morgenbord.
Der er for resten af dagen flere muligheder for aktivitet som vi kan tage på dagen, men en ting som vi skal opleve er markedsdag i Alaro.
Denne lørdag formiddag er mulighed for byvandring og markedsdag i Alaro.
Lørdag formiddag går turen til det charmerende ugemarked i Alaró, hvor vi oplever den lokale atmosfære og får et autentisk indblik i det mallorcinske hverdagsliv. Markedet, der strækker sig over Plaça de la Vila og de omkringliggende gader, byder på et farverigt udvalg af friske, lokale råvarer, håndværk, tekstiler og unikke gaver. Vi går på opdagelse mellem boderne, smager på sæsonens frugter og måske en lokal specialitet, mens vi nyder den afslappede stemning. Efter markedet er der tid til at slå sig ned på en af de hyggelige caféer på torvet, hvor vi kan nyde en kaffe eller et glas vin og betragte den livlige lørdagsstemning.
Foredrag denne eftermiddag
Personlig udvikling #4 – Kultur og historier fra Mallorca
Det rigtige Mallorca – sjove indslag på Mallorca´s historie, kultur, mad og vin
På rejsen sidste aften tager deltagerne med på en levende rejse gennem det ægte Mallorca. Christian og Sofie deler sjove historier om at leve i Spanien, opleve de unikke traditioner og møde daglige udfordringer i en ny omverden, mens deltagerne nyder autentiske mallorcinske retter og vine. Gennem små anekdoter, smagninger og sjove indslag skabes en uformel og underholdende stemning, hvor gæsterne både lytter, sanser og deltager aktivt. Perfekt som en stemningsfuld afslutningen på løberejsen
Søndag den 8. juni Dag 5 – Løb til Santuari Lluc
Efter morgenmad løb vi til klostret Santuari Lluc et imponerende kloster, som fortsat er aktivt med den mest imponerede Basilika. Santuari Lluc er et fjernt liggende kloster, som ikke desto mindre hvert år besøges af tusindvis af gæster.
Vi spiser en let frokost i klostrets gård, vi ser den botaniske have og går en tur på området inden vi løber retur igen til Camp Caimari
Anbefalede flyafgange til bjergløb med personlig udvikling;
Kommer du fra København anbefaler vi disse afgange
Afgang fra København Onsdag den 4. juni kl 6.00 med ankomst i Palma kl 9.05
Afgang fra Palma søndag den 8. juni kl 20.00 med ankomst kl 23.10 i København
Pris for denne tur er kr 9.950 som er inkl 1/2 pension. Som er prisen på delt dobbeltværelse.
Dette indgår i pakken
- 5 dages ophold med fire overnatninger på Finca La Vall i delt dobbeltværelse – enkeltværelse kan tilkøbes
- Du bliver hentet i Palma lufthavn onsdag og kørt retur hertil søndag
- Turen er inkl. 1/2 pension og drikkevarer
- 3-4 personer inkl værtsparret som gør sig de største anstrengelser for et godt ophold
- Turen er inkl. diverse små udflugter
- Vi er et hold af gode hjælpere 2 fra Danmark og 2 på lokationen, som sørger for den bedste oplevelse
- 4 foredrag omkring indsigt fordybelse og anden mentalisering – foredrag som inspirerer
- Kørsel retur til Camp Caimari, når vi er løbet langt væk
- En række småting som vi tager hen af vejen
Turen er begrænset til 10 deltagere.
Hvis du ønsker mere info om denne oplevelse bjergløb med personlig udvikling, sender du en mail til Jørn ja@loberejser.dk eller ringer på 2616 2525