Nordkystruten fra Hundested til Helsingør – fra station til station ialt 65 km med en enkelt overnatning

 

Nordkystruten – en attraktion i sig selv fra Hundested til Helsingør 

Nemt at komme til nemt at komme retur fra – vi løber fra station til station.

  • Dato dette forår foreligger endnu ikke

På en af Løberejsers seneste ture blev det kommenteret, at de fleste af de ture som arrangeres tilgodeser personer, der bor i den østlige del af landet. Således er de danske destinationer måske mere noget, løbere øst fra har lyst til at opleve. Lidt inspireret af denne konstruktive kommentar, har Løberejser sat sig for at lave en tur langs Nordkysten fra Hundested til Helsingør (Nordkystruten). En tur på i alt ca 65 km, som folk vestfra måske kunne have lyst til at opleve.

Nordkystruten en kyststrækning der betager især mange cyklister hver sommer

Sjælland kan ikke bryste sig af en jysk vestkyst eller et sydfynsk øhav. Men Nordsjælland har blandt andet en meget smuk kystlinie, som tager dig gennem hedelandskab, skove, småstier og de mest charmerende sommerhusområder. En alt i alt smuk tur, der tager dig gennem alle badebyerne på nordkysten, hver med sin lille historie.

  

Landskabet er både betagende og varieret og skifter hele tiden karakter.

Fra station til station – og din bagage bringes

Denne tur arrangeres således, at vi mødes ved Hundested Havn på P-pladsen ved færgen. Her mødes løberne, og vi smider bagagen ind i bilen. Herfra løber vi langs kysten først mod Knud Rasmussens hus, med noget nær den smukkeste udsigt man kan forestille sig. Vi passerer fyret ved Hundested, som knejser på klinten synligt i hele området. Herfra går turen videre mod Liseleje, hvor det første kaffeholdt er efter 10-11 km. Forinden har vi løbet langs kyst, gennem små sommerhusområder for lige pludselig at være i Liseleje – en hyggelig by som tager sig bedst ud om sommeren, men som altid er åben og levende.

Fra Liseleje går turen mod Tisvildeleje, som er ligeledes ca 10 km. Det er en tur langs den smukke kystlinie, det er gennem hedelandskab og skov – hvis humøret er til det, er der en bager med kaffe og varm chokolade i midten af byen. Tisvildeleje er en klassisk eksklusiv badeby med historier der kan trækkes tilbage til dengang, hvor et fiskerleje var forbundet med både hårdt og farligt arbejde.

Fra Tisvildeleje går turen gennem sommerhusområderne. Vi følger dels den officielle Nordkystrute, som egentlig er en cykelsti, men vi gør også et par afstikkere for lige at få lidt udsigtspunkter med.

Gilleleje anløber vi sidst på eftermiddagen og er vores destination denne lørdag

Vi løber til Gilleleje, hvor vi indkvarteres på hotel. Vi ankommer til Gilleleje ved 16-tiden, og har lagt 35-38 km bag os. Det kan lyde af meget men vi har 6-7 timer til dette. I Gilleleje bliver vi genforenet med vores bagage.

Rågeleje Strand

Kyststrækning ved Rågeleje med skrænten på den ene side og den riviera lignende strand på den anden side. En strækning der tåler at blive gået så du får det hele med

Fra Gilleleje går turen næste dag mod Helsingør, hvor vi undervejs passerer Dronningmølle, Villingebæk, Hornbæk, Saunte, Ålsgårde inden vi ankommer til Helsingør Station. Estimeret ankomst Helsingør kl 13/13.30. kommer an på afgang fra Gilleleje. Søndagens tur er på 25-28 km. Der kan herfra indtages en god frokost i et af de små stræder, og man kan aflægge Kronborg et besøg.

Turen er fortsat under forberedelse. Den er gennemløbet en enkelt gang, men den sad ikke lige i skabet. Så der arbejdes videre med forberedelsen. Men du kan forvente kompetente og lokalkendte guider.

 

Pris Nordkystruten

Pris pr person ved 2 personer i delt dobbeltværelse (pris pr person) kr 1.575 inkl 3 retters menu på vores hotel

Pris for enkelt værelse (+500)

Turen er begrænset til 12 personer

 

I prisen indgår

  • Overnatning på Gilleleje Strand
  • Morgenmad på hotellet
  • 3 retters aftenmenu
  •  1-2 Guider på turen med anekdoter og fortællinger
  • Transport af din bagage fra Hundested til Gilleleje og fra Gilleleje til Helsingør

 

 

Andre ture med Løberejser

Følg trailhistorier hos Trailmagasinet