Tour de Mont Blanc 2019 – lidt mere om turen
Tour de Mont Blanc er under udarbejdelse, og du kan snart læse mere om turen her. Turen de Mont Blanc kommer til at foregå fra den (25/8 med start i Chamonix og slutter den 30/8, hvor vi vil væe retur i Chamonix. Ialt 6 løbedage. Ialt 170-180 km og ca 10.000 højdemeter. Vi løber i det store hele UTMB ruten, enkelte steder fraviger vi ruten, men 90-95 % af turen foregår langs den officielle rute.
Vi gennemløb ruten i september måned og blev både imponeret og begejstret. Imponeret over det sceneri du mødes med, og begejstret over, hvor godt det kan fungere. Når det er sagt, er der også en smule ærefrygt omkring denne tur.
Turen tilrettelægges således, at hvis du ønsker det, kan du tage en ekstra overnatning efter vi er kommet retur til Chamonix, hvorved du opleve starten på Ultra Trail Mont Blanc (UTMB det officielle løb). Du skal selv booke denne eventuelle overnatning.
Med store røde bogstaver skal det gøres klart, at dette er en tur, der kræver nogen forberedelse.
Vi løber dagligt omkring 30-35 km i kupperet terræn. Vi er igang dagligt mellem 7-10 timer i 6 dage. De bakker der ser så bløde og smukke ud tager sig anderledes ud, når du står lige foran dem – og vejret kan skifte meget hurtigt.
Ikke desto mindre forholder det sig således, at hvis noget skulle gå galt er der gode alternative transportmuligheder taxi, bus og så sandelig også tog.
Guider på denne tur
Der vil være 1-2 guider på denne tur. Turen er af hensyn til overnatningsstederne begrænset til ialt 15 personer.
Du sørger selv for at komme ned og hjem, og kan således selv lægge dage til før og efter turen. Det nemmeste er at flyve til Geneve og så tage en bus derfra til Chamonix. Flybillet kan erhverves for kr 1200-1500 kr (måske billigere hvis du er fleksibel).
I turen indgår
- Dansk talende guider 1-2 stk
- Kort over ruten vi skal gennemløbe og gennemgang af turen
- Indkvartering på stederne undervejs – ialt 5 overnatninger (med morgenmad eller ½ pension)
- Der arbejdes på en løsning med at få fragtet baggagen fra sted til sted, men dette er endnu ikke indkalkuleret i prisen. Jo flere vi er desto billigere bliver det.
- Intromøde inden vi skal gennemløbe ruten med guiderne
- Al den support og gode råde vi kan give op til turen
- Råd omkring hvad der skal medbringes til denne tur
Pris kr 4.950,-