Personlig udvikling – temaer du stifter bekendtskab med på Bjergløb med personlig udvikling og indsigt.

På turen til Mallorca Bjergløb med personlig udvikling præsenterer Christian Schrøder og Sofie Lindahl Jessen fra Camp Caimari følgende temaer. Du kan læse mere om turen her.

Rammerne for disse indlæg er Camp Caimari. Alle foredrag ligger sidst på eftermiddagen således, at vi er kommet godt retur til campen, der er tid inden aftensmaden, og vi kan nå i dobbelt forstand at fordøje de mange guldkorn som Christian Schroder og Sofie Lindahl Jessen præsenterer.

Foredrag er baseret på, at de skal inspirere.

SofieLindahl Jessen og Christian Schrøder her foran Camp Caimari

# 1 Om at bryde med hverdagen, sprænge de trygge rammer og skabe et nyt livs fundament

Christian og Sofie levede et trygt og forudsigeligt liv i Danmark med faste rammer, gode jobs og en hverdag, der fungerede – men alligevel følte de, at noget manglede. Dagene flød sammen, og de blev fanget i hamsterhjulets monotoni, hvor tid og energi gik til alt det, man “burde” gøre, mens drømme og passion blev sat på standby.

Efter lange overvejelser traf de en af deres livs største beslutninger: De sagde farvel til det velkendte, solgte deres hjem og skabte en ny tilværelse på Mallorca. Rejsen har været fyldt med tvivl og usikkerhed, men også en følelse af frihed, ny energi og dybere mening.

I dette foredrag deler Christian og Sofie deres erfaringer med at bryde ud af hamsterhjulet. De taler ærligt om frygten for at slippe det sikre, om de mentale og praktiske udfordringer – men også om, hvordan man genfinder glæden ved livet, når man tør tage springet. Hvordan balancerer man forandring med ansvar? Hvordan skaber man en hverdag med mere frihed, passion og mening? Gennem personlige refleksioner og konkrete eksempler giver de inspiration til dem, der selv overvejer at tage et opgør med autopiloten og skabe en ny vej i livet.

Finca La Vall – Camp Caimari

# 2 Fjern begrænsningerne – sæt dig selv fri

Christian og Sofie har selv oplevet, hvordan indre begrænsninger kan holde én fast i gamle mønstre og forhindre det liv, man virkelig ønsker at leve. I dette foredrag sætter de fokus på de mentale barrierer, der ofte optræder som selvbegrænsende overbevisninger – idéer om, hvad man kan og ikke kan, hvad der er muligt, og hvad der er uden for rækkevidde.

Gennem refleksion, eksempler og coachingværktøjer viser de, hvordan man kan identificere og udfordre disse begrænsninger. De guider deltagerne til at stille sig selv de rigtige spørgsmål: Er denne overbevisning sand? Gavner den mig, eller holder den mig tilbage? Ved at arbejde bevidst med sine tankemønstre kan man skabe en ny og mere styrkende forståelse af sig selv og sine muligheder.

Foredraget giver praktiske redskaber til at slippe de mentale lænker, så man kan handle med større frihed, tage nye chancer og leve et liv, der er mere i tråd med ens sande ønsker og værdier.

 

# 3 Breathwork – teori og praksis

Breathwork er en praksis, hvor bevidst åndedræt bruges til at regulere nervesystemet, frigøre spændinger og skabe øget mental klarhed. Der findes mange teknikker, men de fleste har enten en beroligende, energigivende eller emotionelt frigørende effekt. Breathwork aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket kan reducere stress, øge ilttilførslen og forbedre koncentrationen. Vi får en introduktion til breathwork og prøver forskellige øvelser og mærker efter hvordan vores krop reagerer.

# 4 Det kulturelle Mallorca fortællinger og hverdags anekdoter

Det rigtige Mallorca – sjove indslag på Mallorca´s historie, kultur, mad og vin

På rejsen sidste aften tager deltagerne med på en levende rejse gennem det ægte Mallorca. Christian og Sofie deler sjove historier om at leve i Spanien, opleve de unikke traditioner og møde daglige udfordringer i en ny omverden, mens deltagerne nyder autentiske mallorcinske retter og vine. Gennem små anekdoter, smagninger og sjove indslag skabes en uformel og underholdende stemning, hvor gæsterne både lytter, sanser og deltager aktivt. Perfekt som en stemningsfuld afslutningen på løberejsen!

 

Alaro ugemarked

Lørdag formiddag går turen til det charmerende ugemarked i Alaró, hvor vi oplever den lokale atmosfære og får et autentisk indblik i det mallorcinske hverdagsliv. Markedet, der strækker sig over Plaça de la Vila og de omkringliggende gader, byder på et farverigt udvalg af friske, lokale råvarer, håndværk, tekstiler og unikke gaver. Vi går på opdagelse mellem boderne, smager på sæsonens frugter og måske en lokal specialitet, mens vi nyder den afslappede stemning. Efter markedet er der tid til at slå sig ned på en af de hyggelige caféer på torvet, hvor vi kan nyde en kaffe eller et glas vin og betragte den livlige lørdagsstemning.

Bjergløb med personlig udvikling