Callas Cooking af Bill Rathje

Dette handler ikke om løb eller løberejser. Det handler om fordybelse, oplevelser og et par lokale nedslag i et specifikt område Callas i Sydfrankrig – en by hvor folk overvejende lever et stille liv. 

Jeg fik forleden bogen Callas Cooking af Bill Rathje, Bill og jeg kender ikke hinanden fra tidligere. Jeg havde blot hørt om hans bog, som jeg viste interesse for. Jeg fik bogen og begyndte straks at bladre i den og blev både betaget og inspireret, for dette var essensen af løberejser sat i bogform, hvor det handler om oplevelser, nærvær, fordybelse og samvær med andre – Ligesom en Løberejse

Callas Cooking en egnsbeskrivelse

Callas er en mindre by beliggende i Sydfrankrig – en lille by som man forestiller sig de mange mindre småbyer i Provence, hvor livet leves dag efter dag uden der sker det store på overfladen, hvor menneskers dagligdag flyder sammen, og skabe denne særlige sydfranske stemning – Callas Cooking tager afsæt i denne lille by, hvor Bill Rathje fanger den særlige stemning i sin bog.

Callas Cooking er ikke bare en bog med gode opskrifter, det er en stemningsfyldt egnsbeskrivelse. En bog hvor du bliver inspireret af dens billeder, dens beskrivelser af egnen og ikke mindst personerne bag. Vi kommer tæt på 10 personer, som hver især portrætteres sammen med deres foretrukne opskrift. De portræterede kvinder kommer med hver deres bud på den bedste sydfranske autentiske egnsret. Og du har lyst til at prøve dem alle.

Callas Cooking kommer tæt på en række af områdets råvarer. Vi oplever tilblivelse af vineddike, hvordan røres en god aioli, og hvordan høster, og siden presser man det flydende guld (oliven). Det handler også om lokale oste og klassiske kager.

Callas Cooking er garneret med smukke og stemningsfyldte billeder, hvor hver side forfører på forskellig vis. En bog du får lyst til at tage frem igen og igen – Lad bogen ligge på stuebordet og se hvad der sker. Du bliver i godt humør, når du kigger i denne bog.

 

Her kan du bestille dit eget eksemplar af Callas Cooking.