Løberejser 17-21. april Rom, Toscana og Isola del Giglio

Løberejser har netop gennemført den første tut med gæster til Tuscany Island – Isola del Giglio.

En tur på 5 dage som starter med en guided løbe og vandretur gennem Rom, hvor turen går igennem og forbi nogle af byens højdepunkter, hvor Vatikanet, Pantheon og Colloseum indgår – Det hele foregår i et virvar af mennesker, scootere og biler. En enestående måde at opleve den antikke by på.

Med udsigt til Vatikanet – Guided løbe og vandretur gennem det Antikke Rom

Den guidede tur afrundes med en middag et udvalgt spisested, hvor i vores tilfælde at folk stod i kø for at komme ind. Vi havde heldigvis en reservation.

Rom er på mange måder en lang dag, alle har været tidligt oppe men næppe noget du vil være foruden.

 

Dag 2 mod Toscana og Isola del Giglio

Isola del Giglio ligger 1,5 times kørsel fra Rom og en times sejllads fra fastlandet. Vi sejler fra en havneby, hvor der dufter lidt af fiskeri, friture og diesel.

Vi sejler til Port Giglio, hvor du enten tager med bilen til destinationen, vandrer eller løber til vores overnatningssted, som er en tur op over øen inden du bevæger dig ned mod Campese, byen hvor vi bor de næste 3 dage.

Vi bor ½ stenkast fra havet med den bedste strand. Så vel ankommet og indkvarteret finder du dit håndklæde frem, og indtager Middelhavet for første gang.

Denne aften var der hvad angår middag lagt op til en surprise, idet middagen skulle indtages på den gamle borg Castello Giglio. 5 retter med lige så mange vine som blev serveret generøst. Heldigvis blev selskabet kørt ned og hjem fra borgen. Vi får god mad på disse ture, morgen, middag og aften.

 

Dag 3 mod fjerne strande og laguner

Dagen starter med morgenløb eller vandring for de som vil det. Oftest efterfulgt at et dyp i havet inden morgenmaden. Vi lægger ud med en god stigning for at komme over i den næste dal. Og til trods for denne dag er startet med en frisk vind derfra, hvor vi kommer, så oplever vi en lagune, der ligger fuldstændig beskyttet i forhold til de kræfter havet kan møde os med.

 

Herfra løber og vandrer vi mod øens højest beliggende by Castello Giglio. En tur der får os op i 400 meters højde, hvor hvert skridt bevæger os med en bedre udsigt. Vi er ikke oppe med en snuptag, vi har et par opsamlinger g drikkepauser undervejs. Men pludselig er vi oppe tager en kort pause inden vi bevæger os ned igen mod havet mod den næste strand.

Senere samme dag tager vi til Castello Giglio af en ny rute, hvor vi oplever den gamle borg dens smalle stræder som kan virke klaustrofobisk smalle. Hvos stemmer kan høres bag hjørner i lejligheder i butikker. Giglio Castello er en labyrint af små stræder, hvor kun folk til fods kan færdes. Borgen har naturligvis haft den funktion at den har skulle beskytte byens borgere mod fribyttere og pirater. Tykke og høje mure med skydeskår er vidnesbyrd herom.

 

Dag 4 mod øens sydligste punkt – hvor vi løber efter et fyrtårn

Vi bliver kørt godt på vej, og sparer os dermed for ca 7 km på landevej. Vores kørsel slutter hvor vejen ender og herfra er det videre til fods. Vi er på vej mod Capello del Rosso, der hvor bølgerne mødes, der hvor du ikke har lyst til at bade men nøjes med at tage billeder.

På vej mod Capello del Rosso

Capello del Rosso er betagende og absolut et ”must see” på Isola del Giglio, der er kun en vej og det er til fods. Fra Capello del Rosso går turen over øen højelse punkt 487 moh. Hvor vi har udsigt til begge sider af øen, hvor vi har Korsika mod vest og Italien mod øst. Vi løber hen over bjergryggen inden vi løber mod Giglio Porto, hvor vi har bestilt bord på en fiskerestaurant i havnen. Et langt og hårdt nedløb – hårdt på den måde at vi vandrer på en gammel romersk sti, hvor stenene ikke længere er så afrundende- men hvert skridt tager os længere mod vores destination. Den ikke så behagelige nedtur bliver belønnet med en særdeles behagelig frokost – Vi bliver kørt retur fra havnen til vores overnatningssted og resten af dagen byder på frii leg, afslapning, indkøb eller en lur inden aftensmaden serveres med udsigt over havet med Korsike og Sardinien i horisonten.

Fyrtårn ved Capello del Rosso

Dag 4 er vandre tur på ca 11 km med 600 højdemeter

 

Dag 5 fra beach to beach – fra den ene lagune til den anden lagune

Vi har allerede oplevet meget alligevel er denne 5. dag med vandring op over bjerget fortsat smuk. Vi skal forcere ca 400 højdemeter først op siden ned – vi beriges atter med en smuk sandstrand som inviterer til at man bader og der tages billeder.

Vi slutter dagen af med frokost på vores destination inden tur går mod Giglio Porto, hvor færgen tager os til Porto Santos (Italien), og vi bliver kørt i lufthavnen. De fleste nok mættet med indtryk, hvor meget er konsumeret på bare 5 dage.

 

Skabelon for turen

Isola del Giglio er bygget op over en skabelon, hvor omdrejningspunktet er vores destination, hvor vi bor på vores ophold på øen. Man vælger selv, hvor mange af turene man vil deltage på. Man kan også deltage med et par genveje på de fleste af turene.

Vi spiser sammen morgen, middag og aftenen og dermed er vi hele tiden i hinandens gode selskab.

Hvad angår turens sværhedsgrad så er det en tur, hvor du føler dig træt når du kommer hjem, men det er ikke en hård tur for dig som har prøvet at vandre eller løbe tidligere.

Næste tur bliver efteråret 2024, der kommer flere datoer.