Beretning fra Per Wøldike – I UTMB ‘s fodspor

Den 23/8 rejste jeg til Chamonix i Frankrig for at gøre klar til turen om Mont Blanc med Løberejser.dk 
Jeg havde et par dage i byen dels for at se byen og gøre de sidste forberedelser / indkøb
Ialt 5,5 dag skulle jeg løbe gennem 19 kommuner og 3 lande så min forberedelse løbemæssigt startede allerede kort inde i 2018 hvor jeg begyndte at trappe op for løbetræningen både oftere og længere ture 

Plads til gode råd ?

Jeg har talt med mange der har løbet disse lange løb og fået gode tips og råd
Men når det er sagt så er opskriften på denne tur alligevel anderledes – når man skal løbe 6 dage i træk, er der ikke meget tid til restitution, så selv små uheld eller forkølelse/virus kan slå sig ud og gøre det svært eller umuligt at gennemføre.

Dog har jeg max løbet 34,4 km på en dag på turen, så det kan på den måde ikke sammenlignes med andre ultraløb, hvor der løbes 50-60 km og opefter i et løb.

Så udfordringen var altså de mange dage i træk og så alle de mange nedløb der er meget hårdt for skinneben og knæ hvor opløbene mest går ud over lårene – så jeg måtte også finde ud af at løbe med stave og det har nok det mest nye rent teknisk at få det til at virke både opad og ikke mindst nedad.

Dag 1

Søndag d 26/8 kl 1328 var alle kommet frem til Chamonix og bagagen til de næste etaper var sendt videre Søndag var “kun” en halv dag til lige at komme igang Turen til St. Gervais i Frankrig og blev på 21,9 km

Dag 2

Mandag d 27/8 gik turen videre til Chapieux stadigvæk i Frankrig og blev på 30,8 km m 1899 m stigning. Det var det eneste sted på løb på sne/is men vi så sne og gletschere mange steder På denne rute fik vi den hårdeste nedløbs km på 24,6 % Det var også eneste sted på turen hvor vi ikke havde mobilforbindelse med omverden – det gav lidt udfordringer da vores bagage ikke var ankommet.

Dag 3

Tirsdag d 28/8 løb vi til Italien til Courmayeur og turen blev på 31,4 km og jeg kunne godt begynde at mærke at jeg løb væsentlig mere end jeg var vant til

Dag 4

Onsdag d 29/8 ventede kongeetapen hvor vi nu løb ind i Schweiz til La Fouly men inden vi kom over grænsen blev vi ramt at turens eneste alvorlige regnbyge Vi var så heldige at det skete lige da vi havde sat os til rette for at nyde vores medbragte frokost indendørs så vi slap nådigt Længden var 34,4 km med 2063 m op og 1661 m ned

Dag 5

Torsdag d 30/8 fortsatte turen i Schweiz til Trient Turen var næsten lige så lang på 32,53 km men havde væsentlige færre højdemeter op og ned Jeg havde alligevel krise på denne etape – det begyndte at kunne mærkes at jeg havde været igang i mange dage

Dag 6

Fredag d 31/8 skulle ringen sluttes hvor vi igen løb i Frankrig tilbage til Chamonix Turen blev på 30,71 km og det var her at vi med trætte kroppe fik turens stejleste km på 27,4% stigning i gnsn

Highlights:

Efterhånden som ugen gik fik jeg styr på stavene til at hjælpe mig både op og ned at bjergene Jeg havde mindre ondt i ben knæ fødder mm på sidstedagen end på dag 2-3

Jeg kunne slappe af på mange af de fede fede nedløb hvor jeg km efter km kunne “flyde” afsted og have fuldstændig styr på hvor jeg skulle sætte min fødder og hvor hurtigt jeg kunne løbe med fuld kontrol Jeg følte jeg fik drukket nok og fik det energi som jeg havde behov for

Vejret var virkelig med os Sidste år oplevede vore guider både snevejr og andet dårligt vejr I år var der 🌞 4 dage og lidt regn tåget og diset 1-2 dage men det var aldrig noget problem og det gjorde oplevelsen ekstra fantastisk

Lidt total fakta:

Distance 181,76 km
Tid i bevægelse 32t16m
Tid inkl pauser og stops undervejs 47t2m
Energi forbrugt 15367 kcal

Stigning (antal enkelte km)
Stigning >10% 37
Stigning > 15% 18
Stigning > 20% 6
Max 27,4%

Nedstigning (antal enkelte km)
Fald > 10% 42
Fald > 15% 18
Fald > 20% 5
Max 24,6%

Idag er jeg igang med den altid medfølgende efterregning – vask 😳 og der er meget

Oplevelsen var total og så tæt på det nogen kalder “runners high” og minderne om turen kan holde sig i lang tid.

Stor tak til Jørn Andersen fra Løberejser.dk med min varmeste anbefaling For hans dejlige humør og velgennemførte planlægning

Tak til juniorguiderne Søren og Christian der helt eller delvist gennemførte turen sidste år og hele vejen igennem havde styr på ruten så vi ikke løb en meter forkert 👍

Og selvom det var sådan nogle østdanskere jeg var på tur med, så gik det jo meget godt og vi havde en hyggelig tur med gode snakke og mange ting selv under løbet.

Tid til foto og eftertænksomhed

Vi havde ikke mere travlt end at der var tid til billeder og opleve turen og rense hjernen for hverdagens tumlerier Det giver energi til at stå imod hvad der må komme

Det eneste jeg “fortryder” er at jeg ikke gjorde det noget før Men jeg er jo ung så jeg er snart klar igen 😎😎😎

 

Mont Blanc med Løberejser.dk