At rejse med Løberejser er rum for eksistentielle tanker

At rejse med Løberejser er meget mere end bare en ferie med oplevelser.
Det kan være en mental rejse – en tur, der skaber minder for livet, nye relationer og venskaber.

Når vi rejser sammen, bevæger vi os væk fra hverdagens rammer. Vi er iført løbe- eller fritidstøj, og det civile liv er for en stund sat på pause. Fælles om turen og oplevelsen flytter vi fokus – og noget nyt opstår.

Ofte mister vi fornemmelsen for tid. Dage flyder sammen, og vi finder en rytme, hvor krop og sind falder til ro. Vi er i bevægelse, i nuet – i et flow.

I bjergene bliver vi mindet om, hvor små vi egentlig er i det store perspektiv. Det kalder på ydmyghed – og giver plads til de dybe samtaler, hvor tanker og ideer spirer. Her bliver der tid til refleksion: Hvad betyder noget? Hvor er jeg på vej hen?

Løberejser er derfor ikke bare en rejse.
Det kan være en oplevelse, der sætter sig – en rejse både i landskabet og i livet.