Trail Run Umbrien 15-19 maj onsdag til søndag med et kig til det antikke Rom med løb gennem Vatikanet og meget mere.

Løberejser er klar med endnu en tur til Umbrien i det nordlige Italien. Umbrien er kendt for ikke mindst sin flotte natur, sin vin og spisekammeret. Løberejser har efterhånden gennemført et par ture til denne destination, så vi har efterhånden fået udviklet denne tur, så den sidder i skabet. Det gælder i forhold til indkvartering, det gælder i forhold til dagsturene og det gælder i forhold til, hvilke oplevelser, der kan tilføres undervejs. 

Det er en tur hvor hovedguiderne er lokale Italienere. Det giver nogle indlysende fordele for selv om man er godt forberedt, så sker der altid noget, man ikke lige havde forventet. Det lokale kendskab betyder også, at især spisesteder er udvalgte, og vi får en særdeles god behandling alle steder (læs særbehandling).

Læs mere her hvis du bare ikke kan vente 🙂

Turen foregår fra onsdag til søndag eller fra torsdag til søndag.

Det skal forståes på den måde, at du kan selv vælge, hvornår du vil tilslutte dig holdet. Prisen er den samme. Hvis du tilslutter dig holdet allerede om onsdagen, vil du blive taget med på en guided og fortællende løbetur gennem det Antikke Rom – Løb er lidt med forbehold, for der er mange forhindringer – men du bliver taget på en tur gennem det antikke Rom på ca 14-17 km. Om aftenen spiser vi på en af byens mange hyggelige restauranter anvist af vores guider. Onsdag overnatter vi i Rom (dette opkræves særskilt i forhold til, hvad du ønsker).

Hvis du tilslutter dig turen om torsdagen, vil du blve hentet i lufthavnen torsdag morgen og vi kører i samlet flok mod Rieti og Umbrien. Herfra er holdet samlet – og programmet fro de næste 4 dage vil være lagt, men vil også være justerbart.

Dette er en løbetur, men turen kan også gennemføres på cykel – Kontakt os herom.

Pris for denne tur kr 5.900 inkl. moms og inkl. en masse andre ting

Du kan læse mere om hele turen her

Mad og drikke er centrale elementer på denne tur

Vi tager ned for at løbe men pauserne er også vigtige. Det er her vi nyder hinandens selskab og ikke mindst det Italienske køkken. Det Italienske køkken gør sig specielt derved, at det bygger på gode lokale råvarer, få ingredienser men gode af slagsen, så tilsættes en god portion tålmodighed og opskrifter går i arv. Utrolig så langt man kan komme med god oliven, tomater, hvidløg og vin – det er nærmest grund substancen i alt – og hver gang velsmagende.

Vi indleder ofte den første aften med en stemning som denne.

I Italien serveres der Prosecco. Den nydes bedst afkølet efter en god dag og helst i selskab med andre – Hvis den kan indtages hvor der er en god udsigt, gør det kun oplevelsen endnu bedre.

Turen foregår i samarbejde med Akeleje Studio – Butik for Sport og Outdoor