Isola Del Giglio april 2024

Løberejser er klar med en ny destination en ø ud fra kysten i Toscana (Italien). Vi har løbet den første explorer tour og er nu klar til at invitere gæster. 

Turen er bygget op på den måde, at vi mødes i Rom Lufthavn enten den 17. april eller den 18. april. Hvis du kommer allerede onsdag den 17. april kan du være med til en løbetur rundt i det antikke Rom, hvor vi blandt andet løber over Skt. Peterspladsen i Vatikanet. En guided tur, der varetages af en af vores lokale guider.

Torsdag den 18. april kører vi så nordpå til Isola Del Giglio hvor vi tilbringer 4 dage på en ø, hvor konceptet er at løbe fra strand til strand og prøve at bade så mange steder som muligt. Øen er ganske lille 23,8 km men godt kupperet. Denne tur rummer mulighed for at lave en del vandsport, hvis man skulle have lyst til det.

Dette er også en tur, hvor man kunne tage med, hvis man ville foretrække at gå ture.

Du kan læse mere om Isola Del Giglio her

Byen Castello Giglio er en gammel by med msalle stræder, hemmelige gange, underlige trapper op i luften, skarpe hjørner, hvor du mødes af dufte fra slagter, bager alt sammen indrammet af en borgmur

Vi løber fra den ene smukke strand til den anden. Målsætning er naturligvis at løbe til så mange strande som muligt og bade ved så mange strande som muligt – en enkel men klar målsætning, som let dokumenteres med et foto. Ved hver strand bliver vi mødt med dette azurblå hav.

Dette er udsigten fra vores overnatningssted. Det er denne udsigt vi står op til og går i seng til. Vores Casa ligger på stranden så der er rig mulighed for at bade.