Boganmeldelse af Snedronningen af Kate Maria Vinter & Christine Runøe

Historien om en fandenivoldsk iværksætter, hvor løb hele tiden har været omdrejningspunktet til at håndtere en række livsudfordringer

 

Dysfunktionel baggrund skaber mønsterbryder

Snedronningen af Kate Maria Vinther, en bog hvor omdrejningspunktet er mønsterbryderen Kate, som er en stærk entreprenant person: Det er fortællingen om en kvinde, der bryder ud af en svær barndom, og bliver lidt af en mynsterbryder. Kate Maria Vinther etablere sig som tøjdesigner og etablerer virksomheden Torso.

Med flid og kreative talenter arbejder Kate sig ind på de bonede gulve som kreativ designer, og bliver snart en del af etablissementet. Ret imponerende læsning, hvor design af først regnfrakker og siden Street Wear bliver døren til store brandhouses. Kate er ikke født med en guldske eller særlige relationer.

 

Stærk målrettet kvinde der kan selv

Bog er i sig selv et selvstændigt næsten feministisk skrift og et godt eksempel på en stærk selvstændig kvinde, og sådan kan bogen også læses. Et imponerende erhvervsforløb, som viser at man kan komme langt med flid og stærk vilje. Et eksempel er på en modemesse, hvor finansielle udfordringer gør, at der kun er råd til at købe en lille stand. Hvad gør man så. Så bygger man bare standen op i højden på et stillads, og spiller høj musik så alle kan både se og høre, at her sker der noget – evnen til at tænke ud af boksen demonstrer Kate ved flere lejligheder.

 

Snedronningen der brød strafferammen

Det som de fleste nok vil læse denne bog for er, at Kate blev dømt for medvirken til indsmugling af 11 kilo kokain og modtog en fængselsdom på 12 år – dermed sprængte Kate rammerne for den type forbrydelse. De fleste vil nok læse bogen med denne tilgang, en handling der kunne bære en Netflix serie, hvor vi kommer tæt på hele processen.

En fjerde ting man kunne læse denne bog for er, hvordan Kate kommer igennem denne lange fængselsdom. Hvordan transformerer en stærk entreprenant person sig til at være en indsat, hvor Kate sættes i bur. Et forløb som ifølge Kates egne ord virker både sløvende og opgivende – hvordan fastholder man en livsgnist og livsvilje.

 

Fængselsophold som platform for at komme videre

Kate bruger sit fængselsophold på først at gøre sin HF færdig, siden læser hun Litteraturvidenskab, og den dag hun forlader fængslet, er det med en kandidatgrad. Tiden i fængslet er blevet brugt til at arbejde for bedre vilkår for de indsatte. Kate hjælper konkret de svagere fanger med deres individuelle sager mod myndigheder. Kate tager som indsat initiativ  til et konkret NGO projekt, hvor indsatte skal have bedre vilkår for at komme bedre ud på den anden side. Et NGO projekt der rakte ud over landets grænser.

 

Flere perspektiver og tilgange i denne bog Snedronninegn

Bogen er interessant på mange måder. Det være sig mønsterbryderen den dysfunktionelle familie, den selvstændige stærke forretningskvinde der rejser sig fra asken, det er historien om kokain smuglingen, og ikke mindst de mange år som indsat. Som læser finder du interessante anekdoter hele vejen igennem.

 

Løb giver styrke, overskud og inspiration – Løb får dig gennem livskriser

En ting som går igennem hele Kates liv fra hun er ganske ung, er passion for atletik og løb i særdeleshed. Løb bliver Kates vej ud af de største udfordringer. Løb bliver brugt til at slappe af, løb bliver brugt til at skabe rum for inspiration og bedre tanker, og løb bliver brugt som terapiform og mentalisering.

Kate rejser altid med et par løbesko, og selv da hun får stjålet sine få ejendele fra en strand herunder løbeskoene, så finder Kate en måde at løbe på – I fængslet bliver fængselsgården brugt som løbegård, hvor den daglige træning foregår. Kate fastholder sin træning selv gennem et langt fængselsophold.

Til dig som løber er dette en livsbekræftelse

Som løber kan bogen være en bekræftelse på, hvad løb kan gøre for dit liv både på det mentale og på det fysiske plan. Løb er i dette tilfælde det som får en selvstændig men også enlig kvinde ud af dysfunktionel familie og sit forretningsliv til at hænge sammen. Det er gennem den regelmæssige løbetræning, at Kate samler kræfter, selv under et langt fængselsophold. Tag løb ud af ligningen og Kate havde formentlig været en anden person og hendes liv havde taget sig anderledes ud.

 

De bedste anbefalinger herfra til en anderledes løbebog. Bogen kan bla købes hos Saxo

https://www.saxo.com/dk/dronningen_bog_9788794221405

 

Den målrettede træning har givet nogle podiepladser i ultraløb og adventurerace – her lidt billeder fra Spartan Race

tekst; Jørn Andersen, Løberejser.dk