Saucony Peregrine 13 ST – test af letvægtsløbesko
Løberejser har haft lejlighed til at teste Saucony Peregrine. 13 ST en letvægtsløbesko fra Saucony, som nok er mere kendt for sine roadrunners shoes. Saucony Peregrine findes både i en vandtæt version med Goretex og en version som blot er let vandafvisende.
3 ting er afgørende når det kommer til trailsko
Når du skal vurdere en trailsko handler det om 3 ting
1.) Kan du stå fast når du løber op og ned
2.) Oplever du en god komfort også i mere krævende situationer
3.) Er der et snørresystem som fungerer.
Vejr og terræn under test af Saucony Peregrine 13
Da jeg testede Saucony Peregrine foregik det i godt mudret terræn med nedfaldsblade og våde grene – stierne var godt pløret til – næsten de vanskeligste betingelser for en trailsko. Saucony Peregrine er forsynet med en solid undersål, der giver god traction ved både opløb og nedløb – Traction er faktisk i den høje ende, og den grove profil kan måske mærkes, hvis du tilbringer mere tid på lange hårde transportstykker. Saucony Peregrine giver et ubetinget godt grib, også når der løbes på tværs af bakker, nok det mest udfordrende for en trailako.
Den oplevede komfort
Den oplevede komfort var på denne dag absolut i højsædet. Saucony Peregrine sidder godt på foden. Når du tager skoen på, trækker du den på, som var det en strømpe, og herefter lukker du med en trinløs snabsnørring. Som du nemt henholdsvis kan spænde og løsne – og den løse del af snørrebånd kører du bare under snørringen dermed er løse ender væk J
og lidt detaljer
Saucony Peregrine er lidt højere i hæl og sidepaneler og jeg oplever, at det giver et godt greb omkring hælen og lidt yderligere beskyttelse i området ved anklerne. Jeg oplever samtidig skoen som værende let så det er også en trailsko du kan anvende, når der skal være lidt fart på op som ned. Ydersålen som er i kontakt med underlaget, er fodformet og giver et tight og agil fornemmelse – Noget jeg personligt foretrækker når der løbes i kuperet terræn, hvor jeg synes mere brede såler, taber noget af sin fleksibiiitet. Det skal også nævnes, at Saucony Peregrine er forstærket i tåboksen, noget du værdsætter, når du knalder foden ind i en gren, støder på en sten osv.
Saucony Peregrine er ikke en ny sko, det er bare første gang, at jeg løber i den så for mig var det en ny fornemmelse.
Hvornår vil jeg så anvende denne sko.
Jeg vil anvende Saucony Peregrine når jeg løber 1-3 timer, når fører er vådt og teknisk krævende, og hvad angår traction og stabilitet i vådt føre, så er dette noget af det bedste jeg har prøvet i lang tid. Der hvor jeg nok ikke vil anvende den, er når jeg løber mere end 3 timer, hvis der indgår mange hårde transportstykker – i den situation vil jeg lade den stå på hylden og tage noget andet frem.
Men alt i alt en fed sko, som jeg kommer til at tilbringe mange timer i.
Du kan prøve trailsko hos Akeleje Studio, hvor jeg også lejlighedsvis står klar til at hjælpe dig. Akeleje Studio har åbent onsdag til søndag fra kl 11 – 16 og efter aftale.