Trailløb modefænomen eller gammel vin på nye flasker
trailløb – Hvis du i dag bevæger dig ud på sporene i skoven som trailløbere har for vane at kalde skovstierne, så gå der ikke lang tid førend at du kan spotte de første løbere.
Enhver skov har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på løbere. Vi løber sammen, vi løber hver for sig og nogen løber med deres hund – uanset hvad så finder trailløberen bare noget i skoven noget i sporet, som ikke findes andet steds.
Skoven er blevet en moderne legeplads for den voksne mand eller kvinde. Det er her vi på en og samme tid finder samværet med andre løbere. Det er her vi kan få en naturoplevelse, og dermed dulmer vi måske lidt af den urkraft, der ligger i os med, at vi befinder os godt i naturen.
Mange trailløbere har det med, som de selv formulerer det, at blive glade i låget efter sådan en tur i skoven. Og har du selv prøvet trailløb så ved, du hvad der menes med det – at trailløb af samme årsag nærmest kan være afhængigheds skabende, er også et element, der kommer ud af disse oplevelser.
Det at løbe trail er er ikke et nyt fænomen
Hvis du googler trailløb, eller hvis du går på Facebook og søger efter løbegrupper så finder du hurtigt ud af, at fænomenet trailløb er både enormt, og det er nuanceret. Nuanceret på den måde, at det findes i mange former lige fra den korte hyggetur til ultraløb, hvor der løbes mange kilometer over måske flere dage.
Hvis man skulle nærme sig en definition på trailløb må det være, at løbe i naturen i kupperet terræn, hvor kilometertider og distancer, er et lidt mere flygtigt begreb.
Trailløb er en proces
Trailløb er meget mere end træning. Det er en proces, hvor kroppen langsomt varmes op. Vi fjerner os fra det stillesiddende kontorarbejde, vi bevæger os væk fra villakvarterne, væk fra kontorerne ud af byen ind i skoven, ud på markerne, hederne rundt om søerne. Langsomt lægger vi det hele bag os, og i takt med, at den ene kilometer tager den anden, finder kroppen en indre ro, vi finder en anden mental balance.
Ikke så få udfordringer er blevet løst på en trailtur i sporet. Når man kommer tilbage efter sådan en tur er de store problemer simpelt hen skrumpet.
Trailløb er ikke et nyt fænomen
Trailløb har aldrig været større. Vi har aldrig været så mange som har løbet trailløb. Men det er ikke et nyt fænomen. Tidligere kaldte vi det bare, at løbe en tur i skoven, en løbetur på markerne eller rundt om søen – vi har alle haft vores favoritruter. Men trailløb har været en del af vores løb, lige så længe vi har løbet, jogget
Der er dog sket en hel del på udstyrssiden.
Fra low impact til specialiseret udstyrs fetichist. Du kan fortsat løbe en tur i skoven uden at dette som sådan kræver noget særligt udstyr. Men skal du være ude i længere tid af gangen, er du ude i vejrforhold der kan skifte, eller er du ude i særligt udfordrende terræn, så begynder det at stille ekstra krav til dit udstyr. Her er det især skoene der kan gøre en sko.
Som løber er du i dag bekendt med, at der laves særlige trailsko, og der laves trailsko alt efter hvilket underlag du skal løbe på, hvor længe du skal være afsted og evt om det skal være trailsko, der kan holde vand og kulde ude.
I takt med at vi er ude længere tid af gangen – her menes flere timer af gangen, så er der kommet et behov for at medbringe væske. I den forbindelse er der udviklet væskesystemer, både som single bottles og indbygget væskesystemer i veste og løberygsække.
Overtøj jakker og baselayer
Og når vi er ude flere timer af gangen, så bliver der stillet større krav til jakker (yderlag) og vores underlag (baselayer), hvor det er af afgørende betydning for oplevelsen af vi over længere tid kan holde en konstant kropstemperatur, hvor vi kan komme af med overskudsvarmen, og holde kulden fra kroppen.
Trailløb kan foregå hvor som helst
Mange trail oplevelser foregår i vores baghave eller tæt på hjemmet, og vi behøver ikke bevæge os så langt for at få en stor løbe oplevelse. På den måde er trailløb en taknemmelig ting i en travl hverdag, det er nemt at udføre, og det kan gøres når som helst og hvor som helst.
Trailløb som rejseform – Løberejser
En ny trend begynder at spire frem. Vi har for længst søgt mod aktiv ferier. Du kender cykelture, vandreture, skiferie og fortsæt selv listen – der er et stigende udtrykt ønske om at være aktiv på ferien. Et fænomen vi også oplever hos Løberejser.
Folk vil opleve mere, de vil opleve sammen og de vil være aktive – det giver grobund for at arrangere Løberejser, hvor omdrejningspunktet er løb tilsat en række oplevelser på løbeturen og pakket ind omkring løbeturen. Vi søger fællesskabet omkring det at løbe og dele oplevelser med andre. Og vi søger aktiviteten og det momentane åndehul, som det giver os.
Link til Løberejser (Spain, Ireland, )
Men tilbage til sporene i skoven
Trailløb er ikke et nyt fænomen, men jeg vover gerne påstanden og siger et varigt fænomen. Trailløb rummer så mange elementer, som appellerer til den primale del af os, aktivitet, ude i naturen, flok mentaliteten, det at vi er sammen med andre og så det med at vi foretager os noget. At der er betydelige upsides på sundhedssiden trækker ikke ned. Hvis du søger inspiration til trailløb så finder du det lige ved din PC
Hvor finder du trailløb
- Trail i Holte
- Trail og Pandelygtesjov
- Alle os der løber
- DGI
- De mange atletikklubber
- Og listen er meget længere, men kig selv