4 dages trail løbetur det smukke Umbrien, hvor oplevelser rundes af med et ualmindeligt godt Italiensk køkken.

Fra 28. sept til 1. oktober & 12. oktober til 15. oktober

 

Det gør ikke noget at vi bor godt og spiser godt, når vi er på Løberejse 🙂

Generelt om Turen til Umbrien 

Denne destination er en af Løberejsers nyere destinationer. Turen bygger på Løberejsers koncept, hvor omdrejningspunktet er at løbe sammen med andre, at løbe og opleve på samme tid, og se nogle ting som du næppe selv havde fundet frem til. Guiderne på denne tur, er 2 lokale Italienere, som selv bor i området. Og naturligvis deltager guide fra Løberejser, for det vil jeg ikke være foruden. 

De lokale guider sammensætter ikke bare den optimale tur for os, de kender de små ruter, genveje hvor der er brug for det, og ekstra sløjfer, hvis man har overskud. En ting som også kan fremhæves er valg af spise stederne. Her vælges naturligvis det, som de lokale foretrækker, og når lokale frekventerer lokale så gør alle sig lige en kende mere umage.

Det er ikke en hård tur. Vi løber 23-25 km om dagen med ca 800 højdemeter pr dag. Det er mere end de fleste plejer at løbe, men du skal tænke på, at vi har en hel dag til at tilbagelægge vores distance. Der er indlagt et par behagelige pauser alle dage. Vi løber typisk fra kl 9.30/10.00 frem til kl 15-16. tiden. Herefter afslapning omkring poolen eller en tur i byen inden vi samles for aftensmad. For restitution og god mad er også vigtig.

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi spiser godt på Trail Run Umbrien. Vinen er heller ikke dårlig 🙂

Mere end bare løb

Trailrun Umbrien er meget mere end bare løb. Det er også rigt på oplevelser, og fortællinger. I pakken kan indgå kaffesmagning fra særdeles passioneret barista. Vinsmagning med fortællinger og rundvisning indgår, byvandring i det smukke Rieti, måske et besøg i den lokale trailbutik,  slotsfortællinger om en ældre borgfrue, kaffesmagning. Der er mulighed for at lægge forskellige aktiviteter i programmet – det finder vi ud af sammen.

Men først og aldeles er der tale om en smuk og betagende løbetur kyndigt guided af  lokale Italienere, som på alle måder sikre de gode oplevelser. Og vores spisesteder er udvalgt med kærlig hånd.

 

Turen dag for dag

Torsdag dag 1 – vi løber ca 19 km

Vi bliver hentet i Rom lufthavnen, hvorefter vi bliver kørt til byen Rieti. En by med ca 60.000 indbyggere, som fortsat bærer præg af romertiden. I Rieti møder vi en kaffe ekspert, som fortæller hvad man skal smage efter, når man smager kaffe, og hvordan laver du en rigtig god kop kaffe.

Vi spiser en sandwich mens vi nyder vores kaffe, og efter dette løber vi mod vores destination. Det første dag er på ca 19 km og tager os gennem dalen, som tidligere var helt oversvømmet, men nu inddæmmet og kontrolleret – alt er nu udlagt til agerbrug.

I Rieti er der mulighed for at smage en udsøgt kop kaffe serveret af en sand kaffe ekvilibrist, som laver kaffe af hjertet, som fører os ind i kaffe smagningens nuancer. Lyt til Marko og bliv forbløffet over, hvor meget der er i kaffe. Efter en lille rejsepause, hvor vi har nydt både kaffe og sandwich løber vi mod vores destination.

 

En kaffe oase, hvor kaffen præsenteres med en stærk passion og kendskab til de mange smagsnuancer – Lyt til Marco og smag de mange “noter” der findes i kaffe. Kaffe er ikke bare noget der skal skylles ned om morgenen på vej i bussen til et møde…..kaffe skal have tid og plads, og det skal nydes. For det fortjener det.

Efter 19 m kommer vi frem til vores destination, hvor vi bliver fordelt på vores værelser og mødes omkring poolen til en fortjent et eller andet. Middag denne aften bliver indtaget på vores overnatningssted.

 

Dag 2 Lake Piedilucio – en by ved en malerisk sø ca 25 km

Vi løber denne dag fra vores overnatningssted op af et par skråninger på små trail, hvor vi blivertaget gennem et par byer på vores vej. Vi besøger og passerer en by, med et gammel borg, hvor borgen har været i samme slægt siden 990. Vedsærlige lejligheder har vi mulighed for at komme indenfor og ellers så bliver det ved en smuk anekdotisk historie – Der er en smuk udsigt fra denne borg og inde eller ej.

Turen denne dag rummer både smukke udsigter over dal og bjerg. Den rummer et par stop i små hyggelige byer, hvor det hele bliver krydret lidt med anekdoter fra vores Italienske guide. Der vil være mulighed for at bade i søen et meget yndet badested.

Vi spiser en bod frokost i Piedelucca. inden vi bliver kørt tilbage til vores overnatningssted, hvor der er fri leg.

Der arrangeres fælles spisning om aftenen – måske med byvandring i den gamle by Rieti

 

Dag 3 – ca 25 km Vinturen

Denne dag 3 bliver vi kørt op i terrænet, hvor vi smides af ved en lille sti. Vi løber denne dag langs en bjergskråning, hvor vi på vores vej passerer et par smukke sights. Vi passerer et ældgammelt træ. Det menes at være mere end 800 år gammelt og tiltrækker hvert år en række turister. Der er en lille anekdote om dette træ, som efter sigende skulle have skærmet for en helgen på en meget regn og stormfuld dag, hvor træet nærmest lukkede sig om denne helgen for så at åbne sig, da lyn og torden var drevet over. Siden har dette sted haft nærmest et mytisk skær – vi løber naturligvis forbi. Om fortællingen passer, det vides ikke. Men sikkert er det, at dette træ er meget gammelt. Det både ses og mærkes.

Denne dagstur tager os gennem et par smukke byer og dale. Vi gør holdt ved en kirke med den smukkeste udsigt – slut destinationen denne dag taler mange om. Det foregår på en vingård, hvor der er både rundvisning og en lækker frokost. Dertil serveres den lokale vin naturligvis. Ikke mere løb denne dag. Vi bliver hentet og kørt hjem.

Vi er hjemme ved 16.30/17 tiden – middag denne aften ved 19-19.30 tiden – atter på et sted udvalgt af guiderne.

Dag 4 – alting har en ende – 12 km ridge run

Dag 4 er måske den mest spektakulære af de 4 dage. Vi bliver kørt op i bjergene til at skiområde, hvor der er mange aktiviteter hver week-end. Om vinteren står folk på ski om sommeren går man ture, løber eller klatrer. Vi løber denne dag på en rundstrækning, som tager os over et “ridge” en bjergtop, hvor vi har stejlt ned på begge sider. Her skal man ikke sætte en fod forkert. Har du en snert af højdeskræk, så skal du lige tage en guiderne i hånden. Jeg tør godt sige, at få har oplevet dette, jeg tør også godt sige, at du får lidt sommerfugle i maven, og jeg tør også sige, at når vi er kommet ned igen, så har du denne wauv fornemmelse. Og den frokost der venter kort efter bliver indtaget i euforisk stemning.

Pris for denne tur kr 5.250

I turen indgå opsamling i lufthavn og retur igen med mindre du vil blive i Rieti

4 dages guidede løbetur med 3 overnatninger i delt dobbeltværelse – singleværelse kan bestilles

Morgenmad indgår på destinationen – frokost og aftensmad inkl drikkevarer er på egen regning

En pakke sammensat således der indgår en række oplevelser

Kørsel til og fra vores løbedestinationer

Kørsel til og fra de særligt udvalgte spisesteder

Praktik omkring fly

Lidt praktisk om at komme dertil. Du sørger selv for at booke fly. Du skal være i Rom lufthavn kl ca 10.00

Du kan med fordel tage Norwegian ud af København kl. 7.05 så ankommer du kl 9.40.

Turen hjem tager vi senere – for du vil slet ikke hjem igen efter bare 4 dage.

Hvis du vil med på denne tur sender du en mail til Jørn på ja@loberejser.dk eller ringer på 2616 2525.

Turen er begrænset til 12 personer