Trailløb Mallorca maj 2021 – vi vover forsøget

Torsdag den 20. maj til mandag den 24. maj – 2021

Hvis man lige et øjeblik kunne forestille sig, at Coronaen slap sit greb – så kunne vi løbe en tur på Mallorca fra vest til øst langs den smukke Tramuntana bjergkæde – det danner rammen om ‘Trailløb Mallorca’.

Trailløb Mallorca kan synes langt væk, og vi er fortsat underlagt COVID-19 restriktioner, men hvis ikke vi planlægger efter en åbning, så kommer vi aldrig afsted.

 

Trailløb Mallorca

Blå himmel, hvide klipper smuk udsigt

Et af de første steder Løberejser vil åbne for er Mallorca. Trailløb Mallorca rummer god mad, gode overnatningssteder, hyggelige byer, eminent løbeterræn og smukke smukke Soller.

Hvis du vil med på denne tur sender du en mail til info@loberejser.dk

Vi løber fra sted til sted – hver dag sin nye by. Vores bagage bliver fragtet, så du løber bare med en let rygsæk og dine løbestave.

Fra Estelence til Valdemossa ca 25 km – dag 1

Den første nat tilbringer vi i Valdemossa, en af de byer som man skal se, hvis man besøger Mallorca. Byen er ikke mindst kendt for sin meget store kirke. Vi tilbringer en eftermiddag og en aften i Valdemossa efter at have tilbagelagt ca 25 km denne første løbedag.

Inden vi kommer til Valdemossa, har vi passeret et par hyggelige byer, hvor vi gør holdt ved en cafe for en hurtig kop kaffe, limonade eller frisk presset appelsin juice – juice er friskpresset de fleste steder, og ja naturligvis fra ”lokale appelsiner”.

gennem olivenlunde

Langs småstier på bjergskråninger og gennem olivelunde

På dag 2 tager vi fat på…..

De første par kilometer er der ro på, men snart kommer vi ind i Naturparken, som rummer en solid stigning. Vi skal op, og der er langt op. Du tror at toppen ved næste sving lige fremme er toppen, men det er den sjældent. Når vi endelig når toppen belønnes vi med en flot udsigt over hele øen. På kortet synes Mallorca så stor – når du står på denne bjergkam, kan du på det nærmeste se det hele på en klar dag.

Gudommelig udsigt over hele øen

Dag 2 er en dag med gavmilde højdemeter – og der skal arbejdes for hver kilometer. Men vi belønnes med en god udsigt på toppen

Der er goldt og stenet på toppen, og vi skal ned igen. Nedløbet kan være ret dramatisk, hvis ikke du vælger den rette sti (det kan guiden berette om).

Der er langt ned. Et nedløb som også er teknisk – på vej mod frokost i Esporles

Vi gør holdt i byen Esporles, hvor en sen velfortjent frokost indtages. Herfra er der et smukt paradeløb mod en af de smukkeste byer på øen Soller. Soller er appelsinen i turbanen for Mallorca. Soller er særdeles hyggelig og smuk. Torvet som er destinationen for denne anden dag, hvor der oftest er en masse mennesker på fyldte cafeer. Her lader du dig hurtigt dumpe ned i en stol færdig for denne dag. Øl, vin, frisk presset appelsin juice – du vælger selv.

Et af de smukke billeder fra Soller

Når du nærmer dig Soller bliver du mødt af appelsinlunde og flotte blomsterranker – så smukt

Du kunne godt have lyst til at tilbringe endnu en dag i Soller, men vi skal videre.

Hvis du vil med på denne tur sender du en mail til info@loberejser.dk

Fra Soller til Santuari Lluc – Tusindvis af trapper venter

Turen fra Soller til Lluc er ikke alene den længste, det er også den hårdeste af etaperne. Vi starter straks vi er kommet ud af byen med en stejl opstigning. En stigning som bare fortsætter og fortsætter – vi går op flere timer i stræk.

Når vi kommer op på toppen, løber vi på et plateau langs et reservoir inden det går op på ny. Den som har prøvet meget, skal udsættes endnu mere.

Fra Mallorca

Vi kommer op på et plateau, hvor vi mødes af denne udsigt inden vi løber videre mod det store vandreservoir, du kan skimte i baggrunden af billedet – Her tager deltagerne sig en fortjent pause. Fortsat et stykke til Satuari Lluc.

Men det som går op, kommer som bekendt også ned igen. På et tidspunkt passerer vi en gammel solid mur, der tidligere har markeret den ene region fra den anden – du kan ikke lige passere denne mur, du må finde åbningen.

Herfra går det ned ned og ned – så meget at du ikke orker at løbe mere ned, og du næsten længes efter en stigning eller en bakke.

Efter ca 7 timer møder vi skilte mod klostret i Lluc. Ud af ingenting troner pludselig et mægtigt kloster og en impossant Basilika. Sjældent har en forfriskning smagt så godt, og været så velfortjent.

Satuari Lluc

Lluc kloster – stedet som danner ramme for vores ophold og løbeture i Tarmuntana bjergene.

En nat på klostret

Middagen denne aften indtages i klostrets gamle spisesal. Maden er god og velsmagende, og lokalet er både historisk og stemningsfyldt. På klostret bliver vi alle installeret i de gamle celler, som heldigvis ikke er helt så rustikke og asketiske, som da de var beboet af munke. Du sover sædvanligvis godt denne aften.

Næste og sidste løbedag er nærmest en restitutionstur ovenpå gårdsdagens strabadser. En tur på ca 18 km, hvor det går mere ned end op, og hvor der løbes efter en frokost restaurant i Pollenca, som guiden kan de bedste fortællinger omkring. Frokost pausen har det med at blive ekstra lang denne dag.

Vi har her afsluttet trailløb Mallorca, vi har løbet langs den prægtige Tramuntara bjergkæde – du føler dig behagelig selvtilfreds her.

Vi går en tur i byen Pollenca, som rummer indtil flere torve, hvor solen har det med at finde frem. Vi ser også den lange trappe op til byens toppunkt, hvor der majestætisk ligger et kapel. Trappen kan føres tilbage til romertiden, og fører op til et majestætisk kapel – der er 365 trin op til kapellet – Et trin for hver dag i året.

365 trin op til kapellet

Der er 365 trin op til kapellet fra byen – en smuk trappe hvor du bevæger dig op igennem en masse charmerende huse på begge sider.

 

Vi tager en taxi retur til Lluc. Vi er trætte, vi er mætte og tilfredse. Retur i Lluc er der tid til at gense klostret, basilikaen, og området – måske en tur i poolen.

Så er det ved at være slut men overvej Palma

Næste morgen hentes vi i en bus og køres retur mod Malaga. Hvis du har tid, så tag en enkelt overnatning i Malaga. Malaga er en både smuk og velholdt by. Gode stemningsfyldte spisesteder, forførende stræder, lokkende spisesteder og en katedral du helle ikke skal snyde dig selv for. Du har set denne katedral på tallige postkort.

Mallorca smuk og oplevelsesrig – en oplevelse for både dit sind og dine smagssanser – giver en god ro i sjælen. Vi er helt alene på mange af de lange stræk.

 

 

sådan

En stilfuld måde at afslutte på i Pollenca

Torsdag den 20. maj til mandag den 24. maj – 2021

Du kan læse mere om denne tur på dette link

Hvis du vil med på denne tur sender du en mail til info@loberejser.dk

Hvis du vil læse mere om Trail