Kan man løbe på havets bund?

Løberejser gør forsøget og løber fra fastlandet fra Vester Vedstad til Mandø

Tre løbere stævner ud fra Vester Vedsted ved vadehavet i Sønderjylland. Mørket er ved at lægge sig dog ikke mere end vi fortsat kan orientere os. Vi skal løbe fra fastlandet til Mandø over den ”mest sikre strækning” låningsstien. Der er to veje der fører til og fra Mandø. Henholdvis ebbevejen og låningsstien – begge kan kun  passeres, når det er ebbe.

Vi valgte den forholdsvis sikre løsning – ebbevejen stod helt under vand denne aften, selv om det var ebbe og havets på sit laveste ud fra tidevandstabellen.

På vej til Mandø

Strækningen fra fastlandet til Mandø er på 6-7 km – Når du forlader fastlandet, løber du ned af et dige og tilsvarende, når du ankommer til Mandø, løber du op af et dige. Du er således ikke i tvivl om, hvornår du forlader og ankommer. Der er ca 7 km mellem de to diger – på disse 7 km foregår ALT på havets præmisser.

Strækningen mellem Mandø og fastlandet, har lagt drama til mange rednings aktioner, hvor optimistiske eller kåde vandrere eller bilister, har overvurderet egne evner eller undervurderet havets brusen og hurtige fremfærd. Vi skulle snart få respekt for denne strækning.

 

På kurs mod Mandø

Denne fredag aften forlod vi bilen kl. 18.50 – mørket var ved at sætte ind. Efter et par kilometers løb kommer vi til diget på fastlandet. Vi kan se låningsstien foran os, som fører ud i vadehavet – men vi kan ikke se, hvor den fører hen, heller ikke hvor den slutter – vi kan kun se, at den går lige ud i vadet, og forsvinder i mørket.

Nu  har mørket sænket sig. Det er begyndt at regne, og det blæser med en styrke på  10-15 m/ sek. Det er en styrke der gør, at du føler, at du må læne dig fremover i dine bevægelser  for at ”stå imod”

Vi kan intet se derude i havet…..

Vi kan ikke se Mandø, vi kan heller ikke se noget lys fra øen – men Mandø må jo være der. Vi begynder at løbe på stien, det er ikke til at vide, om de vandpytter, der ligger på stien skyldes vandet fra oven, fra siden eller nedefra …….  Vi ved, at hvis vi bliver på stien, og vi ikke er for længe om at komme over (det er jo fortsat ebbe), så burde det ikke være noget problem, men man skal også tage højde for den faktor, der hedder vestenvind, så stiger vandstanden uanset, om det er ebbe eller flod. 

Det er meget underligt at løbe der i mørket, uden at vide helt hvor man er – man fornemmer vand alle steder, men man fortsætter bare – bevæger på den eneste faste underlag grusstien men hvor længe …. (Jørn Andersen).

 

Vi kom over efter en times tid, der havde vi kæmpet os igennem vind og vejr, og et kvarter senere kunne vi tjekke ind på Mandø kro fremme i sikkerhed. Til et varmt måltid mad og et bad.

Rundt om Mandø mens lyset bryder frem

Den følgende dag løb vi øen rundt og retur til fastlandet, da det atter var blevet ebbe. Alting så anderledes ud i dagslys. Vi skulle have været på højsandet (Koresand), men vandet drillede fortsat – der var for meget vand mellem os på Mandø og højsandet. 

Gensyn med Mandø til foråret

Mandø er en meget spektakulær oplevelse. De fleste har hørt om vadehavet og dets lunefuldhed, når man hører om det på afstand, trækkes der ofte på skuldrene. Men når du løber i vadehavet en aften midt i elementerne poseren, når det er mørkt, og blæsende. Eller, hvis du begiver dig ud på en rundstrækning, endnu før lyset er brudt frem, hvor du fornemmer havets brusen overalt omkring dig – så får du bare så stor respekt.

 

Vadehavet bliver aldrig det samme igen for os 3 løbere.

Løb Mandø

Løb Mandø

Løb Mandø rundt med Løberejser til foråret

Løberejser udbyder Løberejser på havets bund til Mandø til foråret – Næste gang skal vi ud på højsandet. Det var vi afskåret fra denne weekend. Der var for meget vand imellem højsandet og os.

Hold øje med kalenderen eller tilmeld dig Nyhedsbrev