Tour de Mont Blanc 2018 er under udarbejdelse
Og du kan snart læse mere om turen her. Turen kommer til at foregå fra den 26/8 med start i Chamonix og slutter den 31/8, hvor vi vil væe retur i Chamonix. Ialt 6 løbedage. Ialt 170 km og ca 10.000 højdemeter
Vi gennemløb ruten i september måned og blev både imponeret og begejstret. Imponeret over det sceneri man mødes med, og begejstret over, hvor godt det kan fungere. Når det så er sagt, er der også en smule ærefrygt omkring denne tur.
Turen er tilrettelagt således, at hvis du ønsker det, kan du tage en ekstra overnatning og så kan du opleve starten på Ultra Trail Mont Blanc (UTMB det officielle løb). Du skal selv booke dette.
Med store røde bogstaver skal det gøres klart, at dette er en tur, der kræver nogen forberedelse. Vi løber dagligt omkring 30 km i kupperet terræn. Vi er igang dagligt mellem 7-10 timer i 6 dage. Ikke desto mindre forholder det sig således, at hvis noget skulle gå galt er der gode alternative transportmuligheder taxi, bus og så sandelig også tog.
Guider på denne tur
Der vil være 2-3 guider på denne tur. Turen er af hensyn til overnatningsstederne begrænset til ialt 15 personer.
Du sørger selv for at komme ned og hjem, og kan således selv lægge dage til før og efter turen. Det nemmeste er at flyve til Geneve og så tage en bus derfra til Chamonix. Flybillet kan erhverves for kr 1200-1500 kr (måske billigere hvis du er fleksibel).
I turen indgår
- Dansk talende guider 2-3 stk
- Kort over ruten vi skal gennemløbe
- Indkvartering på stederne undervejs – ialt 5 overnatninger (med morgenmad eller ½ pension)
- Der arbejdes på en løsning med at få fragtet baggagen fra sted til sted, men dette er endnu ikke indkalkuleret i prisen. Jo flere vi er desto billigere bliver det.
- Al den support og gode råde vi kan give op til turen
Pris kr 3.995,-